Der findes en række ulemper ved at vælge at lade sagen blive behandlet ved voldgift efter voldgiftsloven frem for ved almindelig domstolsbehandling.

Et eksempel på en af ulemperne er, at der i en voldgiftssag i stort set alle tilfælde vil blive aftalt, at man ikke kan appellere voldgiftsrettens kendelse.  Dette betyder således, at voldgiftsrettens afgørelse vil være endelig. Dette vil i sagens natur være en stor ulempe for den af parterne, der taber, da man ikke har adgang til at appellere dommen. Hvis man er uenig med sagens afgørelse, bliver man derfor nødt til ”at leve med det”. Omvendt medvirker den manglende appelmulighed til, at processen ved voldgift er langt hurtigere end ved de almindelige domstole, hvor processen ofte kan blive langtrukken.

Et andet eksempel på en ulempe ved voldgiftssag er, at procesomkostningerne ofte vil være rimeligt store ved voldgift – særligt ved mindre sager. Baggrunden herfor er, at parterne i sagen skal betale et honorar til voldgiftsretten. Det er derfor udelukkende i større voldgiftssager, at man reelt har mulighed for at være i stand til at bære de omkostninger og udgifter, der er forbundet med behandling af sagen.

Det er svært at give et overordnet svar på, om man bør søge sin sag afgjort ved voldgift efter voldgiftsloven. Det afhænger meget af de konkrete omstændigheder, og det er derfor meget individuelt, om det er klogt at gøre brug af voldgift. Valget af voldgift afhænger af, at parterne bliver enige om, at sagen skal afgøres på denne måde. Det er derfor op til parterne at vurdere, om det er det bedste i deres situation at få sagen afgjort ved voldgiftsretten. Det skal hertil nævnes, at det er anbefalelsesværdigt at søge bistand hos en advokat, som kan søge for, at parterne når frem til den bedste løsning.

Som nævnt er voldgiftsrettens afgørelse som altovervejende hovedregel endeligt bindende, hvorfor der ikke er mulighed for at appellere kendelsen til de almindelige domstole.

Det skal dog nævnes, at domstolene ikke må afvise et søgsmål, hvis der er blevet nedlagt påstand om, at voldgiftskendelsen er ugyldig. En voldgiftskendelse kan alene være ugyldig, hvis der foreligger en af de i Voldgiftslovens §37 tilfælde. Ugyldighed kan eksempelvis foreligge, hvis voldgiftsrettens sammensætning eller voldgiftssagens behandling ikke var i overensstemmelse med parternes aftale.

Hvis ugyldigheden kun angår en del af den af voldgiftsretten afsagte kendelse, vil det kun være den del, der kan tilsidesættes. Det resterende indhold af kendelsen vil således fortsat være gældende.

Såfremt der af domstolene afsiges dom om voldgiftskendelsens ugyldighed, vil den bortfalde. Dette er dog ikke ensbetydende med, at voldgiftsaftalen mellem parterne bortfalder. Hvis voldgiftsaftalen fortsat er gyldig, kan der ikke anlægges sag om tvisten ved de almindelige domstole, idet den i så fald skal anlægges ved voldgiftsretten på ny, som en ny voldgiftssag. Almindelig domstolsbehandling er således udelukkende en mulighed, hvis både voldgiftskendelsen og voldgiftsaftalen er ugyldig.