Der findes ikke en samlet lov, der regulerer ugifte samlevendes retstilling. Lever man som ugifte samlevende reguleres ens økonomiske forhold ikke i lovgivning på samme måde som ægteskaber. Hvis man er gift, har man som udgangspunkt formuefællesskab, medmindre man bestemmer andet ved fx et samlevertestamente. Ved formuefællesskab deler man alle aktiver ved en skilsmisse – også de ting, som kun den ene ejer. Det betyder, at hvis fx manden i ægteskabet er eneejer af en bil med en værdi af 400.000 kroner, så skal han alligevel udbetale 200.000 kroner til sin ægtefælle, hvis de bliver skilt. Dette gælder ikke for ugifte samlevende. Når man lever i et papirløst forhold, er der ingen særlige regler for bodelingen, og man har ikke et formuefællesskab, som man har i et ægteskab. Derfor påvirker samlivet ikke de økonomiske forhold, så i princippet medtager man det, man ejer, og betaler selv de penge, man skylder væk, hvis forholdet slutter. Der findes undtagelser – herunder eksempelvis at en af parterne har ret til at blive boende i en fælles lejebolig, hvis man har boet sammen i lejemålet i mindst to år.

Der findes en række tilfælde, hvor ugifte samlevende har mulighed for at få fælles forældremyndighed over et eller flere børn. For det første kan man få fælles forældremyndighed, hvis man underskriver en fælles omsorgs – og ansvarserklæring, når barnet bliver født. Dernæst kan man også have fælles forældremyndighed, hvis parterne har boet sammen inden for de seneste 10 måneder, før barnet blev født, og hvis faderen anerkender faderskabet eller dømmes til at være far i en faderskabssag.

Hvis den ene part i et forhold dør, og man er ugifte samlevende, forventer mange fejlagtigt, at man i så arver hinanden, fordi man måske har levet sammen i mange år og forholdet har været ægteskabslignende. Dette er ikke tilfældet – som ugifte samlevende arver man ikke automatisk efter hinanden på samme måde som ægtefæller med legal arveret ved ægteskabets indgåelse. Såfremt man som ugifte samlevende ønsker at arve hinanden, skal man oprette et testamente for at sikre hinanden. Opretter man ikke et testamente, arver den efterladte i forholdet ingenting, fordi man ikke har en legal arveret. I tilfælde, hvor der ikke er oprettet et testamente, går arven i stedet til afdødes familie. Testamente er derfor en god idé, hvis man er ugifte samlevende. Man skal dog være opmærksom på, at der skal betales 36,25 % i boafgift af arv og forsikringssummer, der kommer til udbetaling til længstlevende, hvis I ikke har fælles bopæl, venter eller har børn. Arver I derimod hinanden efter, at I har haft fælles bopæl eller efter, at I venter eller har fået et barn, er afgiften kun 15 %. Hvis I har boet sammen i mere end to år, har fået eller venter barn, har I mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, hvori den længstlevende kan få en masse fordele, som længstlevende ægtefæller har ved dødsfald. Kontakt Nikolajsen Advokatfirma så I som ugifte samlevende kan få svar på alle jeres spørgsmål om samlevertestamente, – bodeling mellem ugifte samlevende og muligheden for overdragelseserklæring. En familieretsadvokat kan hjælpe jer med at navigere i disse komplekse regler og sikre, at jeres ønsker bliver juridisk bindende.