For at man anses for berettiget til at modtage godtgørelse for svie og smerte, skal man som udgangspunkt være ’syg’ i lovens forstand. ’Syg’ skal normalt forstås sådan, at man er sygemeldt og undergivet en vis form for behandling samtidig, enten ved læge eller på en anden måde. Der stilles ikke stilles krav om sygemelding, hvis man ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet eller modtager arbejdsløshedsdagpenge, da der i så fald ikke er noget at sygemelde sig fra. I visse tilfælde kan man være berettiget til at modtage svie og smerte godtgørelse, selv om man ikke anses for syg efter lovens forstand. Et eksempel på et sådant tilfælde kan være, hvor de normale legemsfunktioner er midlertidigt generede eller indskrænkede, men uden at man er sygemeldt på grund af det. Man er dermed som hovedregel kun berettiget til at modtage svie og smerte godtgørelse, så længe man er syg og samtidig i behandling. Det betyder, at hvis man genoptager sit arbejde, vil man som udgangspunkt miste retten til at kræve svie og smerte erstatning. Man kan dog i nogle tilfælde være berettiget til at modtage halv svie og smerte, hvis man arbejder et mindre antal timer om ugen end tidligere. Det sigter især på situationer, hvor man er i stand til at arbejde, men hvor man på trods af skadens følger ’slæber’ sig afsted på arbejde.