Hvad er erstatning for svie og smerte?
Erstatning svie og smerte er en betegnelse for en godtgørelse, som man er berettiget til at modtage, når man er blevet påført fysisk og psykisk lidelse som følge af svie og smerte. Godtgørelsen er tab, der ikke har en økonomisk værdi, hvorfor det ikke stilles krav om, at skadelidte kan godtgøre, at der er lidt et økonomisk tab. Kontakt Nikolajsen Advokatfirma, hvis du har spørgsmål om erstatning for svie og smerte, erstatningsansvarslovens regler om svie og smerte eller har brug for hjælp til at søge om erstatning for svie og smerte.
For at man anses for berettiget til at modtage godtgørelse for svie og smerte, skal man som udgangspunkt være ’syg’ i lovens forstand. ’Syg’ skal normalt forstås sådan, at man er sygemeldt og undergivet en vis form for behandling samtidig, enten ved læge eller på en anden måde. Der stilles ikke stilles krav om sygemelding, hvis man ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet eller modtager arbejdsløshedsdagpenge, da der i så fald ikke er noget at sygemelde sig fra. I visse tilfælde kan man være berettiget til at modtage svie og smerte godtgørelse, selv om man ikke anses for syg efter lovens forstand. Et eksempel på et sådant tilfælde kan være, hvor de normale legemsfunktioner er midlertidigt generede eller indskrænkede, men uden at man er sygemeldt på grund af det. Man er dermed som hovedregel kun berettiget til at modtage svie og smerte godtgørelse, så længe man er syg og samtidig i behandling. Det betyder, at hvis man genoptager sit arbejde, vil man som udgangspunkt miste retten til at kræve svie og smerte erstatning. Man kan dog i nogle tilfælde være berettiget til at modtage halv svie og smerte, hvis man arbejder et mindre antal timer om ugen end tidligere. Det sigter især på situationer, hvor man er i stand til at arbejde, men hvor man på trods af skadens følger ’slæber’ sig afsted på arbejde.
Man er efter 2022 taksten berettiget til at modtage 215 kroner for hver sygedag, man har på grund af skaden. Man kan dog i visse tilfælde undtagelsesvist modtage godtgørelse, selvom man ikke er syg. Den maksimale godtgørelse er 83.000 kroner, hvorfor godtgørelsen ikke må overstige dette beløb. Den maksimale godtgørelse svarer til, at man er fuldtidssygemeldt i omtrent et år.
Retten til at modtage godtgørelse for svie og smerte kan ophøre på flere måder.
• For det første kan man som udgangspunkt ikke kræve godtgørelse, når man ikke længere er sygemeldt og i behandling.
• For det andet er man ikke berettiget til at modtage mere end 83.000 kroner, idet dette udgør maksimumsbeløbet. Når man har fået udbetalt dette beløb, har man således ikke længere krav på at modtage svie og smerte godtgørelse.
• For det tredje ophører retten til svie og smertegodtgørelse, hvis man forinden har fået fastsat og udbetalt godtgørelse for varigt mén. Det er uden betydning, at man fortsat er syg.
Hos Nikolajsen Advokatfirma har vi års erfaring i at hjælpe klienter, der søger svie og smerte erstatning. Vi kan råde dig om erstatningsansvarsloven, svie og smerte, erstatning for svie og smerte, hvordan du søger svie og smerte erstatning osv.
FASTE PRISER
Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.
Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.
RING TIL OS PÅ TELEFON
70 70 71 12