Straffesager


FORSVARSADVOKAT I STRAFFESAGER

Det er en god ide at kontakte en forsvarer i samme øjeblik, du sigtes, eller når får at vide, at du vil blive sigtet.

​Din forsvarer kan rådgive dig og gennemgå det efterforskningsmateriale, politiet har fremlagt, sammen med dig.

​Din forsvarsadvokat hjælper dig under politiets efterforskning og når du skal i retten. Du kan få hjælp til en lang række vigtige spørgsmål, ligesom din forsvarsadvokat hjælper dig gennem hele forløbet.

AFHØRINGER

Du har ret til at have din forsvarsadvokat med til afhøring hos politiet, og du bestemmer selv, om du vil svare på spørgsmål. Som udgangspunkt bør du ikke udtale dig til politiet, før du har drøftet sagen med din forsvarer.

I langt de fleste tilfælde bør du endvidere undlade at underskrive den forklaring, som du har afgivet til politiet.

VIGTIGE BEVISER

Fortæl din forsvarer, hvis der er bestemte vidner, som det kan være en god idé at få afhørt i forbindelse med din sag. Din forsvarer kan nemlig bede politiet om at afhøre bestemte vidner.
Fortæl også din forsvarer, hvis du mener, at der kan være tekniske undersøgelser, som bør laves.

POLITIETS MATERIALE

Din forsvarer får politiets materiale tilsendt. Hvis du er varetægtsfængslet besøger han dig i arresten, så i kan tale om sagen. Du må gerne læse i politiets afhøringsrapporter, når din forsvarer er til stede, men du må ikke få politiets dokumenter med hjem. Din forsvarer må heller ikke udlevere politiets papirer til nogen eller lade andre læse i dem.

Politiet kan forbyde din forsvarer at fortælle dig om bestemte ting i din sag. Det kan for eksempel være, hvad vidner eller andre sigtede har forklaret til politiet.

FORTROLIG SAMTALE

Din forsvarer må ikke fortælle politiet eller andre, hvad I taler om, medmindre at I har aftalt det på forhånd. Du kan trygt tale med din forsvarer, da samtalen er fortrolig.​

FASTE PRISER

Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.

Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​