Der er en række betingelser, som alle skal være opfyldt, førend man kan få tildelt dansk statsborgerskab som udenlandsk statsborger:
– Man skal have en fast bopæl i Danmark, og skal være registreret på en dansk adresse i CPR – registret.
– Man skal underskrive en erklæring, hvori man sværger sin troskab og loyalitet til Danmark, Danmarks love og det danske samfund.
– Visse typer kriminalitet medfører, at man ikke kan opnå dansk statsborgerskab, herunder eksempelvis banderelateret kriminalitet, seksualforbrydelser og vold mod børn. Har den pågældende tjent sin straf, bliver man ved visse forbrydelser pålagt en karenstid, hvorefter at man ved periodens udløb kan ansøge om dansk statsborgerskab.
– Man skal have haft ni års uafbrudt ophold i Danmark. Dog kan ægtefæller til danske statsborgere, børn og en række andre persongrupper undtages fra dette krav.

– Man må ikke have forfalden gæld til det offentlige. Ydermere, må man ikke indenfor de seneste to år have modtaget offentlig forsørgelse, da der stilles krav om, at man er selvforsørgende. Man må dog gerne have modtaget SU, folkepension og en række øvrige former for offentlige ydelser, da disse ikke anses for forsørgende.

– Man skal have haft et arbejde eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst tre år og 6 måneder indenfor de seneste fire år.
– Man skal have bestået Dansk 3, hvis man indenfor de seneste ni år har modtaget offentlig forsørgelse i mere end seks måneder. Har man indenfor de seneste ni år modtaget offentlig forsørgelse i mindre end seks måneder, stilles der i stedet krav om, at man har bestået Dansk 2. Endvidere, er det også et krav, at man har bestået Indfødsretsprøven, hvorefter man skal have besvaret mindst 36 ud af de i alt 45 spørgsmål korrekt.

– Endelig, skal man deltage i en grundlovsceremoni i den kommune, hvor man bor. Dette skal man gøre, inden at der er gået to år efter, at man har fået tildelt dansk statsborgerskab. Det danske statsborgerskab er først gyldigt, når man har deltaget i ceremonien.

Der er mulighed for at man kan have statsborgerskab i to lande på samme tid, dvs. at have et såkaldt dobbelt statsborgerskab. Dette kræver dog, at begge lande tillader dobbelt statsborgerskab, hvilket ikke er tilfældet i alle lande. I Danmark tillades dobbelt statsborgerskab.

Der findes en række forskellige tilfælde, hvor en person kan risikere at fortabe dansk statsborgerskab.
Hvis man har manglende tilknytning til Danmark som følge af fødsel og opvækst i udlandet, fortabes det danske statsborgerskab. Den person, der er født og opvokset i udlandet, og aldrig har boet eller opholdt sig fast i Danmark, mister sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22.år, medmindre at dette medfører, at den pågældende bliver statsløs. Dette betyder således, at man automatisk fortaber det danske statsborgerskab, når man fylder 22 år, og har manglende tilknytning til Danmark.
For det andet frakendes en person ved dom sit danske statsborgerskab, hvis vedkommende i forbindelse med erhvervelsen af dansk statsborgerskab har udvist svigagtigt forhold, herunder eksempelvis hvis man med vilje har givet urigtige oplysninger. Endvidere, kan man også frakendes statsborgerskabet ved overtrædelse af visse straffebestemmelser, herunder eksempelvis ved forbrydelser mod staten.
Dernæst kan den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, af Udlændinge – og Integrationsministeren fratages sit danske statsborgerskab.

Endelig, kan man fortabe sit statsborgerskab ved et såkaldt quasi – tab. Dette betegner den situation, hvor en person, der er registreret som en dansk statsborger og har fået udstedt et nationalt pas, på et senere tidspunkt får at vide, at myndighederne har opdaget, at vedkommende aldrig har haft det danske statsborgerskab, fordi betingelserne herfor ikke har været opfyldt. I sådanne situationer er det dog muligt at søge om dansk statsborgerskab på lempede vilkår, da det typisk er myndighederne, der har begået fejlen.