Erhvervelse af fundament

Er kravet på over 50.000 kr., så indleveres der en stævning til retten ifølge den almindelige stævningsprocedure, uanset om skyldner har indsigelser eller ej. En stævning er det indledende dokument, der danner grundlag for en retssag. Den almindelige procedure bliver gennemgået nærmere under punkt 5Bb.

Er kravet i stedet under eller lig med 50.000 kr., og skyldner har indsigelser, så kan stævningen indleveres i småsagsprocessen, hvilket er en nyere og hurtigere proces end den almindelige stævningsprocedure. Dette bliver gennemgået nærmere under punkt 5Bb.

Når man via en af de to nævnte processer har fået et fundament, her i form af en dom, så kan man sende sagen i fogedretten ved fremsendelse af en fogedrekvisition. En fogedrekvisition er det dokument, hvor man beder fogedretten om hjælp til at inddrage den gæld, som skyldner skylder dig.

Når fogedretten har modtaget en fogedrekvisition, så vil fogedretten indkalde skyldneren til et fogedretsmøde. På fogedretsmødet vil skyldner blive spurgt ind til sin økonomiske og personlige situation, med målet om at finde en måde hvorpå gælden kan betales.

Til sidst er der den forenklede inkassoproces. Denne kan bruges vedrørende krav, der er under eller lig 50.000 kr., hvor der ikke forventes, at skyldner har indsigelser. Har inkassoadvokaten brugt den forenklede inkassoproces til at få et fundament, så kan inkassoadvokaten indlevere et betalingspåkrav i stedet for en stævning. Betalingspåkravet bliver automatisk overdraget til fogedretten, hvilket vil sige, at man ikke behøver at sende en fogedrekvisition, som ellers er et krav for den almindelige stævningsprocedure og stævningen i småsagsprocessen. Den forenklede inkassoproces bliver nærmere gennemgået under punkt 5Bb.

Hvis man allerede har et fundament, f.eks. et underskrevet frivilligt forlig eller gældsbrev, så er der ikke brug for at fremskaffe et retligt fundament i form af en dom eller et betalingspåkrav. I det tilfælde kan man gå direkte til anmodning om tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten.

Når fogedretten har modtaget en fogedrekvisition, så vil fogedretten indkalde skyldneren til et fogedretsmøde. På fogedretsmødet vil skyldner blive spurgt ind til sin økonomiske og personlige situation, med målet om at finde en måde hvorpå gælden kan betales.

Tvangsfuldbyrdelse

Det er sjældent, at skyldner kan indfri gælden kontant ved fogedretsmødet. Hvis skyldner ikke kan tilbyde en acceptabel afdragsordning, vil man derfor ofte forsøge at foretage udlæg i skyldners aktiver for at opnå betaling af den stiftede gæld.

Når der er foretaget et udlæg giver det mulighed for at tvangssælge skyldners aktiver. Man kan kun foretage udlæg i skyldners egen formue, hvilket altså afskærer aktiver, der f.eks. er eget af skyldners samlever.

Yderligere er muligheden for at foretage udlæg begrænset af, at man selvfølgelig kun må foretage udlæg i så stor en del af skyldners formue, som er nødvendig for at dække skyldners krav. Desuden så fremgår det af Retsplejelovens § 509, stk.1, at man ikke må foretage udlæg i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelsen af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand. Denne regel kaldes også trangsbeneficiet.
Trangsbeneficiet beskytter skyldneren, så de uanset deres gæld har mulighed for en beskeden tilværelse. Dette er selvfølgelig en meget åben formulering, og det er derfor op til Fogedretten at vurdere, hvad der er nødvendigt for at opretholde et beskedent hjem. Fogedrettens skøn vil fokusere på aktivets nødvendighed, dets alder, værdi og hvor integreret en del af et almindeligt beskedent liv det er.

Eksempler på aktiver der kan være omfattet af trangsbeneficiet er:
– Normale møbler som f.eks. en seng
– Almindelige hvidevarer f.eks. et køleskab
– Almindelige cykler og/eller knallerter
– Ældre elektronik, herunder TV, mobiltelefon og pc.

Selv med skyldners samtykke, er det ikke muligt at foretage udlæg i aktiver omfattet af trangsbeneficiet ifølge Retsplejelovens § 509, stk. 3.

 

Omkostninger ved inkasso

Et relevant spørgsmål ift. Inkasso er hvilke omkostninger, der kan pålægges skylder at betale og hvornår de indtræder. Udover selve hovedstolen, så kan der nemlig opkræves, renter, gebyrer og de generelle inkassoomkostninger.

Renter

Ifølge Rentelovens § 3, stk. 1 er det muligt for kreditor at opkræve morarenter ved betaling efter sidste rettidige betalingsdag, hvis det er blevet aftalt. Hvis der ikke foreligger nogen aftale, så kan der opkræves morarenter 30 dage efter betalingsanmodningen er fremsat, jf. Renteloven § 3, stk.2. Man kan også vælge at opkræve morarenter fra den dag, hvor retsforfølgningen begynder, jf. Rentelovens § 3, stk. 4.
Udregningen af renten skal gøres i medfør af Rentelovens § 5, stk. 1. Renten er lig med Nationalbankens udlånsrente plus et tillæg på 8%.

 

Gebyrer

Som nævnt ovenfor, så er det ifølge Rentelovens § 9b, stk. 2 muligt at opkræve rykkergebyrer på maksimum 100 kr. for maksimum 3 rykkere med 10 dages mellemrum. Det er dog vigtigt at påpege, at hvis skyldner nægter at skylde pengene og kræver en redegørelse over hvorfor pengene skyldes, så kan kreditor ikke blot fremsende en rykker i stedet for en redegørelse.
Når sagen overgår til inkasso, er det ligeledes muligt at kræve et inkassogebyr for at anmode en inkassoadvokat eller et inkassofirma om at inddrive gælden.
Inkassogebyret er ligeledes 100 kr. Inkassogebyr har ikke noget at gøre med rykkergebyr. Derfor kan du opkræve op til 3 rykkergebyrer og ét inkassogebyr.

Inkassoomkostninger

Inkassoomkostninger er det beløb, skyldner skal betale for at dække de omkostninger, som der har været ved at inddrive gælden.
Ved udenretlig inkasso dækker inkassoomkostningerne kun for de udenretlige inkassoskridt, man har taget. Dette uddybes under punkt 5Ba.
Hvis sagen er gået til indenretslig inkasso, så vil inkassoomkostningerne dække over det arbejde, der er udført i hele inkassoforløbet. Dvs. fra sagen bliver modtaget og oprettet til sagen bliver afregnet. Dette uddybes under punkt 5Bb.
Ved udenretlig inkasso dækker inkassoomkostningerne kun for de udenretlige inkassoskridt, man har taget. Dette uddybes under punkt 5Ba.

Gebyr for folkeregisterudskrift eller CVR- udskrift

Hvis skyldneren f.eks. er flyttet kan det nogle gange være nødvendigt at anmode om en udskrift fra folkeregisteret, så man kan sende sine rykkere til den korrekte adresse. Omkostningerne for dette kan pålægges skyldner at betale.

Udgifter til udlægsattest

For tinglysning af et udlæg er det nødvendigt, at fogedretten udarbejder en udlægsattest. Gebyret for dette kan også pålægges skyldner.

Mødesalær

Ifølge Retsplejelovens § 503, så tillægges der et mødesalær for at møde i fogedretten og forberede mødet. Dette salær betales af skyldner. Salærets størrelse følger dommerforeningen og dommerfuldmægtigforeningens vejledende takster, som afhænger af gældens størrelse.

Retsafgift og berammelsesgebyr

Når en sag indbringes for retten, så skal der betales en retsafgift (også kaldet et stævningsgebyr), hvis beløb afhænger af gældens størrelse. Er gældens hovedstol på maksimalt 50.000 kr. så vil retsafgiften være 500 kr. er gældens hovedstol over 50.000 kr. vil retsafgiften være 750 kr. + 1,2% af den del af beløbet der overstiger 50.000 kr. Dog kan retsafgiften aldrig overstig 75.000 kr.
Når retten har afsluttet forberedelsen af sagen, og der er taget stilling til, at sagen skal berammes til hovedforhandling i et retsmøde eller afgøres på et skriftligt grundlag, så skal der også betales en berammelsesafgift, men kun hvis sagens værdi overstiger 50.000 kr. Berammelsesafgiften beregnes på samme måde som retsafgiften.
Det vil være den, der taber sagen, der skal betale for sagens omkostninger.

Fogedgebyr

Ligesom retten skal fogedretten have betaling for at behandle sagen. Når man senderen fogedrekvisitionen skal der sendes et gebyr med, hvis beløb er 300 kr. + 0,5% af den del af beløbet der overstiger 3.000 kr.
Dette beløb skal ligeledes betales af skyldner, hvis de taber sagen.

Gebyr for betalingspåkrav

Såfremt man har gjort brug af den forenklede inkassoprocedure, så undgår man at skulle betale gebyr ved stævning og ved fremsendelse af fogedrekvisition. I stedet skal man nøje med at betale ét gebyr for fremsendelse af betalingspåkrav. Gebyret består af et grundgebyr på 400 kr. Herefter skal man betale et tillægsgebyr for det sagsforløb, man ved afkrydsning af betalingspåkravet har valgt. Tillægsgebyret for retssagsbehandling er 100 kr. og tillægsgebyret for udlægsforretning er 300 kr.