Overdragelse af fast ejendom

OVERDRAGELSE AF FAST EJENDOM

Mange af os kender til, at der kan være tilknyttet mange gode minder til den faste ejendom, man ejer. Det kan derfor være et følsomt emne for mange, når ejendommen skal sælges. Det kan være svært at acceptere, at en ejendom fyldt med betydningsfulde minder pludseligt skal gå videre til en helt tilfældig, fremmed køber. Det kan også handle om, at men ejer en virksomhed eller et landbrug, som man ønsker og har aftalt, at den næste generation i familien skal overtage. Endelig kan man også forestille sig den situation, at man ejer et sommerhus, som man ønsker, at familiemedlemmerne skal arve. Fælles for alle disse situationer er, at man bør overveje, om der skal ske familieoverdragelse.
Ved familieoverdragelse kan man sælge en fast ejendom til nærtstående familiemedlemmer, mens man stadig er i live. Overdragelse af fast ejendom til familiemedlemmer kan ske på favorable vilkår i, hvilket blandt andet afspejler sig i fastsættelsen af ejendommens salgspris. Kontakt Nikolajsen Advokatfirma, hvis du overvejer at overdrage en fast ejendom til familiemedlemmer, mens du stadig er i live. Vi guider dig gennem reglerne og hjælper dig og din familie til at finde den bedste løsning.

Hvis man ønsker at overdrage en fast ejendom som en såkaldt familieoverdragelse, kan det ske til nærtstående familiemedlemmer. Nærtstående familiemedlemmer er fx dine forældre, børn, stedbørn og børnebørn. Hvis dit barn er gift, vil barnets ægtefælle også kunne anses for et nærtstående familiemedlem. Familieoverdragelse handler ofte om forældre, der overdrager fast ejendom til sine børn.
Men det er ikke den eneste mulighed for familieoverdragelse af fast ejendom. Det er nemlig også muligt for et barn at overdrage fast ejendom til sine forældre. Denne ret er dog ikke ubegrænset, da man fx ikke kan overdrage fast ejendom til søskende, da søskende ikke anses for nærtstående familiemedlemmer i lovens forstand. Derfor er det ikke muligt for dig at familieoverdrage fast ejendom til dine søskende på favorable vilkår.

Familieoverdragelser kan i princippet ske på alle slags faste ejendomme. Man kan derfor fx familieoverdrage et sommerhus, en virksomhed eller et landbrug. Uanset hvilken type fast ejendom, man ønsker at overdrage, er det et krav, at man får udarbejdet en købsaftale og et skøde. Man skal også være opmærksom på, at skødet skal tinglyses, så den, der har fået ejendommen overdraget, vil fremgå som den offentlige ejer af den faste ejendom.

Hos Nikolajsen Advokatfirma hjælper vi dig gerne med alt det praktiske, hvis du overvejer familieoverdragelse af fast ejendom til børn eller andre familiemedlemmer. Vi er inde i alle reglerne og lovgivningen om arv, overdragelse af fast ejendom, købsaftaler og skøde. Du er velkommen til at ringe os op på +45 70 70 71 12 eller sende os en mail til info@nikolajsen.nu.

Der er mange økonomiske fordele ved at overdrage en fast ejendom til et nærtstående familiemedlem. En af fordelene er, at man kan slippe for at betale boafgift for værdien af den faste ejendom. Normalt skal man ved et dødsboskifte betale en boafgift på 15% af arv til arvingerne i den nærmeste familie, når arven overstiger et bundfradrag på 312.500 kroner. Denne afgift undgår man, hvis man overdrager sin faste ejendom til et familiemedlem, mens man stadig er i live.

Der har tidligere på området for familieoverdragelse været en populær +/- 15% regel, som udspringer af værdiansættelsescirkulæret fra 1982. Reglen er dog blevet ændret, så  +/- 15% regel nu er ændret til en +/- 20% regel. Ændringen trådte i kraft den 15. oktober 2021, og ændringen har kun virkning for de overdragelser, hvor der på tidspunktet for overdragelsen er blevet meddelt ejeren af ejendommen en ejendomsvurdering efter ejendomsvurderingsloven.

Reglen betyder, at en fast ejendom kan familieoverdrages til en værdi, som er højst 20% højere eller 20% lavere end værdien af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Reglen har derfor blandt andet særligt relevans ved gaveoverdragelser mellem forældre og børn, og reglen anvendes ofte på dette område.

Der findes en række undtagelser til anvendelse af +/- 20% regel. Disse undtagelser træder i kraft, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som taler for, at reglen ikke skal anvendes. Om der foreligger særlige omstændigheder, finder man ud af ved at foretage en samlet og konkret vurdering af forholdene omkring familieoverdragelsen, herunder særligt en vurdering af prisforskellen mellem overdragelsessummen og handelsværdien. Kommer man frem til, at der er særlige omstændigheder, kan man ikke fastsætte købesummen til +/- 20% af den offentlige ejendomsvurdering. Det er dog ikke er ensbetydende med, at man ikke må gennemføre en handel. Handlen skal i sådanne tilfælde blot i stedet ske til markedsprisen.

Familieoverdragelse af fast ejendom kan i mange tilfælde være særdeles relevant og fordelagtigt, og det betyder, at mange familier forhaster beslutningen. Derfor er det meget vigtigt, at man i processen husker på at søge rådgivning, så man undgår de faldgruber, der kan være forbundet med familieoverdragelser af fast ejendom. På den måde kan man sørge for, at der ikke pludseligt opstår uønskede konsekvenser, som man ikke forinden har overvejet. Nikolajsen Advokatfirma er altid klar til at rådgive dig i forbindelse med en familieoverdragelse af fast ejendom. Du er altid velkommen til at ringe os op på +45 70 70 71 12 eller sende os en mail til info@nikolajsen.nu, hvis du har spørgsmål, som du ønsker at få besvaret. Vi tilbyder en gratis, uforpligtende og professionel vurdering af lige netop din sag om arv og familieoverdragelse.

FASTE PRISER

Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.

Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​