Omkostninger

OMKOSTNINGER

En retssag vil altid betyde, at der skal betales omkostninger. Sagsomkostningerne er udgifter til advokat og retsafgift til retten samt evt. omkostninger til syn og skøn, og vidnegodtgørelse.

​Den, der vinder en retssag, får dækket sine udgifter helt eller delvist. Det sker, ved at retten bestemmer, hvor meget den tabende part skal betale til den vindende.

​Når retten fastsætter sagsomkostningerne, sker det med udgangspunkt i rettens takster for advokatsalærer. Beløbet fastsættes med udgangspunkt i de vejledende satser fra. 1. januar 2009. De vejledende satser tager udgangspunkt i sagens værdi (beløbet der stævnes for).​

Sagsværdi: kr. 0 – 50.000​
Sagsværdi: Kr. 50.001 – 200.000
Sagsværdi: Kr. 200.001 – 500.000
Sagsværdi: Kr. 500.001 – 1.000.000
Sagsværdi: Kr. 1.000.001 – 2.000.000
Sagsværdi: Kr. 2.000.001 – 5.000.000
Salær (inkl. moms): kr. 12.500 – 22.500
Salær (inkl. moms): Kr. 13.750 – 46.875
Salær (inkl. moms): Kr. 27.500 – 68.750
Salær (inkl. moms): Kr. 46.875 – 103.125
Salær (inkl. moms): Kr. 68.750 – 143.750
Salær (inkl. moms): Kr. 109.375 – 281.250

RETSAFGIFT

Retsafgift er en afgift, som domstolene opkræver for staten. Som hovedregel skal der betales retsafgift i alle civile sager. Der er dog typer af sager, som er fritaget for retsafgift. Sager om ægteskab, forældremyndighed og faderskab er eksempler på sager, hvor der ikke skal betales retsafgift.

​Hvis du har fået fri proces til at føre sagen, skal du ikke betale retsafgift.

​For sager, der angår penge eller som kan opgøres i penge, skal du betale et grundbeløb på 500 kr.

​Hvis sagens værdi overstiger 50.000 kr. skal du betale yderligere 250 kr. og 1,2 procent af den del af værdien, der overstiger 50.000 kr. Sagens værdi bestemmes efter påstanden i stævningen (renter og omkostninger indgår ikke i beregningen af sagens værdi). Du kan beregne retsafgiften således:

​500 kr. + 250 kr. + ((sagens værdi – 50.000) x 0,012) = retsafgiften

FASTE PRISER

Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.

Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​