”Ny” advokat hos Nikolajsen advokatfirma
Charlotte Rasmussen har den. 8. juni 2020 fået Justitsministerens ord for, at hun nu må kalde sig advokat. Charlotte Rasmussen er uddannet cand.jur. fra Syddansk Universitet, og har skrevet speciale om ophævelse af fælles forældremyndighed.
Charlotte Rasmussen har været ansat hos Nikolajsen Advokatfirma siden april 2017, og har i arbejdet med sagerne udvist den størst tænkelige omhu og med kunden i centrum, som Nikolajsen Advokatfirma gerne vil kendetegnes for. Det er således helt naturligt, at Charlotte Rasmussen nu fortsætter ved Nikolajsen Advokatfirma som advokat.
Som advokat skal Charlotte Rasmussen primært arbejde med børne- og familieret samt med personskadeerstatning.
Nikolajsen Advokatfirma glæder sig til det fortsatte samarbejde med Charlotte Rasmussen.