Mortifikation

MORTIFIKATION AF PANTEBREVE

Mortifikation er en betegnelse for, når man fratager et pantebrev den juridiske virkning. Man kan sige, at pantebrevet herved ’dør’ eller sættes ud af kraft. Mortifikation er relevant at overveje, hvis man står i en situation, hvor man enten har mistet det fysiske pantebrev, eller hvor det er blevet tilintetgjort. Når man mortificerer et pantebrev, modtager man et erstatningsdokument, der herefter kan anvendes som dokumentation for den rettighed, man har. Mortifikation kan kun ske gennem en domstol.

​Desværre er det ikke så nemt at få aflyst et pantebrev, som er bortkommet.

​Tinglysningsretten kræver som regel, at der indhentes erklæring fra kreditor – eller kreditors arvinger, hvis kreditor selv er afgået ved døden.

​KONTAKT OS OG FÅ HJÆLP TIL DIN SAG

Kontakt Nikolajsen Advokatfirma for et uforpligtende råd. Kan vi hjælpe dig er du velkommen til at kontakte os på telefon  +45 70 70 71 12  eller pr. E-mail: info@nikolajsen.nu

Man bør overveje mulighed for at få et pantebrev udslettet, førend man skrider til mortifikation. Det er meget nemmere at få udslettet et pantebrev, end det er at få det mortificeret. Hvis man får sit pantebrev udslettet medfører det, at pantebrevet slettes. Man har mulighed for at få et pantebrev udslettet, hvis de indeholdte rettigheder ikke længere er gældende. Et eksempel kan være, hvis man ikke har afdraget på sin gæld i over 20 år. Et andet tilfælde kan være, hvis rettighedshaveren er afgået ved døden. Når man får et pantebrev udslettet, sker det nemt og hurtigt, da Tinglysningsretten blot udfører dette, uden at der kræves noget fra den, der ønsker pantebrevet slettet. Udslettelse af et pantebrev adskiller sig fra mortifikation ved, at man ikke får et erstatningsdokument. Dette er dog heller ikke nødvendigt ved udslettelse af et pantebrev, da dette netop sker, fordi rettighederne i pantebrevet ikke længere er gældende.

Hvis du ønsker at få et pantet mortificeret, skal du indgive en anmodning til byretten. Her skal du vælge den byret, der er beliggende i din retskreds. Anmodningen skal indsendes gennem minretssag.dk. Du skal være opmærksom på, at mortifikation er en lang proces, og det kan ofte vare helt op til et år, før pantebrevet er mortificeret. Baggrunden for den lange proces er, at man skal indhente en række erklæringer, bilag og dokumenter, før man træffer afgørelse om mortifikation. Der skal også indrykkes en annonce i Statstidende, da eventuelle kreditorer skal have mulighed for at gøre  krav gældende, inden pantebrevet mortificeres. Der er dog en undtagelse til den længerevarende proces, idet man i visse tilfælde kan få et pantebrev mortificeret med forkortet varsel. I disse tilfælde sker mortifikation allerede tre måneder efter, at man har indgivet anmodningen herom. Det er en forudsætning, at man stiller sikkerhed, bl.a. i form af en bankgaranti, da man dermed stiller garanti for, at man er i stand til at betale den gæld, man skylder til kreditorerne, nævnt i pantebrevet.

Man skal vedlægge en række dokumenter, når man indsender anmodningen om mortifikationen til retten. Disse dokumenter er:

  • En kopi af det pantebrev, der ønskes mortificeret. Fx i form af en bekræftet kopi fra Tinglysningsretten.
  • Hvis ikke man har mulighed for at indsende en kopi af det pågældende pantebrev, skal man indsende en bekræftelse fra Tinglysningsretten, hvor det fremgår, at pantebrevet er bortkommet.
  • Ejendommens tingbogsattest. Den må ikke være ældre end 30 dage
  • Erklæringer fra rettighedshavere og ejendommens ejer.
  • En kopi af skifteretsattesten, hvis enten debitor eller kreditor er død.
  • En original bankgaranti, hvis man ønsker at gennemføre mortifikationen med forkortet varsel.

Der afsiges mortifikationsdom, når retten har fundet, at der ikke kan findes andre personer med en bedre ret til det pågældende pantebrev end én selv. Herefter gælder en fire ugers frist, hvor man har mulighed for at anke dommen. Når fristen udløber, og hvis dommen ikke er anket, vil mortifikationen af pantebrevet blive endelig. Man har mulighed for at få en ankepåtegning på dommen – det vil sige en påtegning om, at dommen er endelig, og at den ikke er blevet anket. Hvis man ønsker at få en ankepåtegning, koster det 175 kroner.

Der er en række faste udgifter, man er forpligtet til at betale, hvis man ønsker en mortifikation. Man skal betale en retsafgift på 400 kroner og 375 kroner for at få en annonce i Statstidende. Endelig, skal man også ofte betale gebyr for ankepåtegning på 175 kroner. Der vil også ofte omkostninger forbundet med rådgivning og hjælp til mortifikation af et pantebrev, hvis man ønsker dette. Nikolajsen Advokatfirma kan tilbyde at hjælpe dig under hele forløbet til en pris på 3.500 kroner. Herunder kommer udarbejdelse af anmodning til retten om mortifikation, udarbejdelse af erklæringer fra kreditor og fra pantets ejer, indhentelse af tingbogsattest og udskrift af pantebrevet fra tingbogen, korrespondance med retten samt involverede parter og aflysning af pantebrevet efter mortifikation. I beløbet indgår de ovennævnte faste udgifter også.

FASTE PRISER

Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.

Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​