Insolvente dødsboer

INSOLVENTE DØDSBOER

Er dødsboet insolvent, altså hvis boets gæld overstiger dets værdi, så vil skifteretten træffe afgørelse om insolvensbehandling. Arvingerne vil som udgangspunkt ikke arve noget efter afdøde.

Når et dødsbo er under insolvensbehandling så vil skifteretten udpege en bobestyrer. Ligesom ved et solvent dødsbo vil bobestyreren udstede et proklama. Proklama fungerer ligesom en annonce, der kan ses i Statstidende. Alle der har et krav mod dødsboet (kreditorerne) har en proklamafrist på 8 uger til at anmelde deres krav mod boet.
Ved fristens udløb vil bobestyreren udarbejde en åbningsstatus, som sendes til kreditorerne, så de har et overblik over dødsboets gæld og værdi.
Når bobestyreren har opgjort boets værdi og gæld og undersøgt grundlaget for kreditorernes krav, så vil bobestyreren udarbejde en indstilling som sendes til kreditorerne. Hvis kreditorerne er enige i bobestyrerens indstilling og ikke har nogen indvendinger, så er indstillingen godkendt.
Til slut vil kreditorerne blive indkaldt til et afsluttende bomøde. Indkaldelsen foregår gennem Statstidende eller ved brev og skal sendes senest med 2 uger inden bomødet. Denne indkaldelse skal bl.a. indeholde, hvad dividenden (den procentdel af gælden, men forventer bliver dækket) forventes at blive. På bomødet har kreditorerne chancen for at kommentere regnskabet og påtale evt. mangler. Til slut vil bobestyreren få stadfæstet sit udkast, medmindre udkastet lider af mangler.

Har en arving eller efterlevende ægtefælle fået et dødsbo udleveret til privat skifte, uskiftet bo eller ægtefælleudlæg, og måtte det efterfølgende vise sig, at dødsbo er insolvent, har arvingerne og den efterfølgende ægtefælle mulighed for at bakke ud af behandlingsmåden, og forlange at skifteretten træffer afgørelse om at dødsboet behandles som et insolvent dødsbo.

For at arvingerne eller den efterlevende ægtefælle kan bakke ud af dødsboet, skal arvingerne og den efterlevende ægtefælle afleverer allerede udtaget aktiver retur til dødsboet.

Hvis man som arving til et bo har mistanke om, at dødsboet er insolvent, er det en god ide at være opmærksom på, hvem der skal betale udgifterne i forbindelse med en begravelse. Et insolvent dødsbo kan nemlig ikke altid betale og dermed er det den, der har bestilt begravelsen, som kommer til at betale for begravelsen.

KONTAKT EN SPECIALIST I DØDSBOBEHANDLING

Nikolajsen Advokatfirma er specialiserede i rådgivning om valg af skifteform herunder solvent i forhold til insolvent dødsbobehandling.

Vi rådgiver dig om forløbet omkring et insolvent bo og muligheden for at bakke ud af/fortryde boet, hvis et solvent bo viser sig at være insolvent. Udbakningsreglerne er komplicerede, så vi opfordrer til, at man kontakter en advokat med speciale i dødsbobehandling.

Hos Nikolajsen Advokatfirma hjælper vi med det hele. Vi har afdelinger i både Aalborg, Aarhus, Odense og Roskilde, men vi hjælper alle i hele landet.

FASTE PRISER

Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.

Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​