Udgangspunktet i dansk ret er, at ejeren af en fast ejendom har både den retlige og faktiske råderet over ejendommen. Det er derfor som udgangspunkt alene ejeren, der er berettiget til at bestemme over og færdes på sin ejendom. Imidlertid kan en anden persons uretmæssige råden over ejendommen i visse tilfælde medføre, at udgangspunktet fraviges, således at uret bliver til ret. Dette forhold er omdrejningspunktet for nærværende artikel, hvor en række relevante spørgsmål omkring hævd vil søges besvaret.

Hvad er hævd?

Hævd er et begreb, som i dansk ret bruges om den situation, at en person på baggrund af en længere tids uberettiget råden over en andens ejendom opnår helt eller delvist ejendomsret eller brugsret over ejendommen. Dette er som nævnt en undtagelse til udgangspunktet om, at det alene er ejeren, der kan råde over sin ejendom. Brugsrettigheder eller ejendomsrettigheder vil almindeligvis alene kunne opstå ved aftale eller arv, men her er hævd en central undtagelse, som man bør være opmærksom på. Der er nemlig mulighed for at man kan vinde enten ejendomshævd, dvs. ejendomsret over ejendommen, eller servituthævd, dvs. brugsret over ejendommen.

Hvilke betingelser er der for at opnå hævd?

Ligesom på de fleste andre retlige områder stilles der ligeledes ved hævd en række betingelser, som skal være opfyldt, førend man kan statuere det. En af de helt centrale betingelser er, at den hævdende person skal have udøvet en faktisk og kontinuerlig råden i hævdsperioden. Den faktiske råden skal ligeledes have været uretmæssig i den forstand, at den ikke må udøves efter aftale med ejeren. Hertil skal det dog nævnes, at man ikke må have forsøgt at skjule sin råden, ligesom man heller ikke må være i ond tro omkring sin uretmæssige råden. Endvidere, stilles der krav til, hvor længe den hævdende skal have udøvet sin uretmæssige råden. Ved ordinær hævd, som er kendetegnet ved, at den hævdendes råden er synbar, stilles der krav om, at hævdstiden er 20 år. Er den hævdendes råden derimod ikke synbar for ejeren, skal man i stedet bedømme forholdet efter reglerne om aldertidshævd, hvor hævdstiden ofte skal være omkring 40 – 50 år. Det skal hertil bemærkes, at hævdstiden ikke må være blevet afbrudt under den hævdendes råden, idet den hævdende i så fald ikke opfylder betingelsen om kontinuerlig råden.

Hvad sker der, når man har erhvervet hævd?

Når betingelserne for hævdserhvervelse er opfyldt, anses man for at have vundet hævd. Hævdserhvervelse medfører, at alle tinglyste rettigheder på ejendommen fortrænges af den hævdendes ret, såfremt de er modstrid hermed. Dette gælder såvel ejerens som panthaveres tinglyste rettigheder. Det skal hertil bemærkes, at den hævdende skal sikre sin ret tinglyst, da man herved beskyttes mod fremtidige aftaleerhververe. Såfremt man har vundet hævd, er det en god ide at rådføre sig hos en erfaren advokat, som kan hjælpe med at foretage de nødvendige retslige skridt med henblik på at sikre og gennemføre retten.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er i tvivl om min retsstilling?

Hvis du er usikker på, om du selv har vundet hævd over en fast ejendom, eller om en anden person har vundet hævd over din faste ejendom, er det særdeles anbefalelsesværdigt, at du rådfører dig med en fagperson. Reglerne kan være svære at navigere rundt i på egen hånd, hvorfor man kan undgå en del forvirring og usikkerhed ved at henvende sig til en person, der har styr på området. Herved kan man hurtigt finde ud af, om man selv eller en tredjemand har opnået ejendomsret over ejendommen eller ej, og hvorvidt muligheden for at indbringe spørgsmålet for retten er relevant.

Advokat til brug for sag om hævd

Har du brug for en erfaren advokat til at rådgive dig, om du har vundet hævd på naboens grund eller om naboen har på din grund, skal du være velkommen til at kontakte advokat Stig Jørgensen på 28 69 30 32 eller stig@nikolajsen.nu

Har du spørgsmål til ovenstående artikel om hævd, skal du være velkommen til at kontakt Cathrine Svendsen på  88 77 06 13 eller cathrine@nikolajsen.nu.