HVAD ER HÆVD

Hævd er betegnelsen for, at en person på grundlag af længere tids uberettiget råden over en anden persons ejendom eller en anden persons brugsret hævder, at person har opnået helt eller delvis ejendomsret eller brugsret over ejendomme.

​Reglerne for hævd findes i Danske Lov 5-5-1 og 5-5-2, som lyder:

​5-5-1. Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde det, enten til Pant, eller i Forlæning, eller i Forsvar.

5-5-2. Mand kand saa vel paa Brug som paa Ejendom fange Hævd
​

Grundlaget for at vinde hævd er, at den person, der ønsker at vinde hævd, uberettiget har rådet faktisk og kontinuerligt over en andens ejendom i hævdstiden.

ORDINÆR HÆVD OG ALDERSTIDSHÆVD

I dansk ret sondres der mellem to former for hævd; ordinær hævd og alderstidshævd. Sondringen har betydning for, i hvor lang tid en faktisk kontinuerlig råden skal være for at vinde hævd.

​Hvis den reelle ejer vidste eller burde vide, at en person har rådet over den reelle ejers ejendom eller en del heraf, skal forholdet dømmes efter reglerne om ordinær hævd, som er 20 år.

​Har personen, der ønsker at vinde hævd rådet over ejendommen eller en del heraf, på en måde, der ikke har været synbar for ejeren, skal forholdet i stedet dømmes efter reglerne om alderstidshævd, hvor den uberettiget råden skal have stået på i en alderstid, hvilket defineres som så langt tilbage som nogen erindrer, typisk 40-50 år.

​

BETINGELSER FOR HÆVD

Betingelserne for at vinde hævd kan sammenfattes i fem punkter:

• ​​Personen, der ønsker at vinde hævd, skal have rådet kontinuerligt over ejendommen i hævdstiden
• ​Rådigheden skal have været retsstridig
• Den faktiske råden skal være definerbar
• ​Den faktiske råden må ikke være afbrudt af ejeren inden hævdstidens udløb, og
• ​Rådigheden må ikke være i modstrid med offentligretlige forskrifter
  ​

KONTINUERLIG RÅDEN

Hævd forudsætter, at den faktiske råden er udøvet kontinuerligt i hævdstiden, hvilket betyderm at råden skal have været stadig og regelmæssig. Heri ligger et krav om, at det som udgangspunkt er den samme råden, der skal være udøvet i hævdstiden.

​Hvis råden ikke er sket kontinuerligt eller har præg af tilfældighed, kan hævd ikke opnås.

URETMÆSSIG RÅDEN

Hævd forudsætter, at den person, der ønsker at vinde hævd, har rådet uretmæssigt over ejendommen, forstået på den måde, at råden ikke må være sket efter aftale med den reelle ejer af ejendommen. En aftale om råden over en ejendom eller en del heraf indgået med den reelle ejer af ejendom bevirker, at der ikke kan vindes hævd. Det er den reelle ejer, der skal bevise, at der er indgået aftale om brug af ejendommen, hvorfor det anbefales, at aftalen nedfældes på skrift.

​Selvom den person, der ønsker at vinde hævds råden ikke er sket i henhold til aftale, er det ikke altid nok til, at råden anses som uretmæssig. F.eks. er hævd udelukket, hvis den person, der ønsker at vinde hævd, har forsøgt at holde sin råden skjult for den reelle ejer. Hævd forudsætter en vis omfang af god tro.

HVEM KAN VINDE HÆVD

Hævd kan vindes af den, der faktisk råder over naboejendommen.

​Hævd er ikke betinget af, at det er den samme person, der har udøvet råden over ejendommen i hele hævdstiden. Skiftende ejere, der udøver den samme uberettiget råden over naboejendommen i hævdstiden, kan bevirke, at der kan vindes hævd.

​

AFBRYDELSE AF HÆVD

Det er en betingelse, at den der ønsker at vinde hævd, kontinuerligt har udøvet en faktisk råden, hvorfor hævden skal afbrydes af den reelle ejer, for at der ikke kan vindes hævd.

​En udenretlige påmindelse fra den reelle ejer, er ikke nok, hvorfor den reelle ejer enten skal anlægge en retssag/skelforretning eller fysisk hindre den faktiske råden, hvilket kan ske ved afspærring af en vej eller opsættelse af hegn, så råden ikke kan ske. Det skal være tydeligt, at den reelle ejer blokerer den uretmæssige råden.

EJENDOMSHÆVD, SERVITUTHÆVD OG FRIHEDSHÆVD

Der skelnes mellem 3 typer hævdserhvervelse; ejendomshævd, servituthævd og frihedshævd.

​Ved ejendomshævd, også kaldt grænsehævd, vinder den person, der påberåber sig hævd ejendomsretten til en genstand eller et stykke jord, hvorved ejendomsretten til arealet overdrages til den, der har vundet hævd. Den reelle ejer af arealet fortaber sin ejendomsret, og skellet mellem ejendommene flyttes, uden at der har været foretaget en faktisk handel. Det er ikke muligt at få en dom for, at betingelserne for ejendomshævd er opfyldt, så længe, der er uklarhed om det oprindelige skel. Sagsanlæg ved domstolene kræver således, at der først er afholdt en skelforretning, hvor det oprindelige skel er blevet fastlagt.

​Ved servituthævd også kaldt brugshævd kan den person, der påberåber sig hævd, vinde ret til at bruge en genstand eller et stykke jord på en bestemt måde. Opnås der servituthævd, vil den der påberåber sig hævd, herefter have en brugsret over genstanden eller jordstykket.

​Frihedshævd er udtryk for, at en begrænset rettighed over fast ejendom bortfalder, når den begrænsede ret ikke har kunnet udøves i en periode, der svarer til hævdstiden. Det er ikke tilstrækkeligt, at den begrænsede brugsret ikke har været udøvet. Det kræves, at den begrænsede brugsret ikke har kunnet udøves.

KONTAKT VORES ADVOKAT OG FÅ EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG

Ønsker du råd eller vejledning fra en advokat med speciale i hævd, er du velkommen til at kontakte os på telefon  +45 70 70 71 12  eller pr. E-mail: info@nikolajsen.nu