Gaver mellem samlevende

Gaver mellem samlevende

Overførsler mellem samlevende kan udløse et krav. Når man skal vurdere overførsler kan man foretage en tilsvarende bedømmelse, som anlægges i ægtefællernes forhold. Overførslen kan anses som almindelig forsørgelse, og er det tilfældet, kan man heller ikke senere kræve et krav. Overførsler kan også være et lån, og er det tilfældet, skal pengene naturligvis tilbagebetales. Det er her op til samleveren at bevise, at der faktisk er tale om et lån, da man eksempelvis ikke har et krav, hvis det kan anses for at være en gave.

Gaver, som man giver i samlivet, gives typisk, fordi man regner med, at samlivet mellem parterne vil bestå. Man kan kaldet dette for en slags forudsætning for gaven. Derfor kan der ved en samlivsophævelse opstå et spørgsmål om, om man kan kræve gaven tilbage. Hvis man ikke ved gavens givelse gjorde det til en betingelse, at samlivet fortsat skulle bestå, kan man næppe kræve gaven tilbage ved samlivsophævelse. Dette vil undtagelsesvist kunne ske, hvis en af de i aftalelovens nævnte ugyldighedsgrunde foreligger.

Ydermere, skal man være opmærksom på gaveafgifter. Ugifte samlevende har ikke som ægtefæller ret til at give hinanden gaver uden afgift. De gaver, som ægtefæller udveksler, er afgiftsfri uanset dets værdi. Derimod er gaver, som ugifte samlevende udveksler, indkomstskattepligtige, hvis samlivet har været i under to år. Det skal dog nævnes, at når man udveksler lejlighedsgaver, herunder eksempelvis fødselsdagsgaver, skal der ikke betales afgift heraf. Når man har boet sammen i mere end to år, er man omfattet af reglerne om gaveafgift, hvorunder man skal betale 15 procent i gaveafgift.

FASTE PRISER

Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.

Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​