Afdødes livsarvinger og ægtefælle er tvangsarvinger. I visse tilfælde – f.eks. familier med et højt konfliktniveau eller brudte familieforhold – kan man ønske at påvirke en fordeling af arv, så man begrænser livsarvinger deres arv. Det er ikke muligt fuldstændigt at fratage sine tvangsarvinger deres arv. Man kan dog med et testamente begrænse sine tvangsarvingers arv på en sådan måde, at de udelukkende skal arve deres tvangsarv. Tvangsarv er en fjerdedel af livsarvingernes arvelod. Det vil sige, at hvis man kun har en tvangsarving, som i udgangspunktet skal arve 100.000 kr., så kan man begrænse arven til 25.000 kr., hvor resten eventuelt kan gives til et velgørende formål. Kontakt Nikolajsen Advokatfirma, hvis du ønsker at påvirke fordeling af arv til dine livarvinger.

Hvis den afdøde ikke har nogen arvinger i første arveklasse, så går arven videre til slægtninge i anden arveklasse. I anden arveklasse er den afdødes forældre. Hvis den afdødes forældre er døde, så er det afdødes forældres børn – det vil sige den afdødes søskende ­ der arver.

Har afdøde ikke nogen slægtninge i anden arveklasse går arven videre til tredje arveklasse. I tredje arveklasse er den afdødes bedsteforældre. Er en af bedsteforældrene døde, så vil dennes børn arve – det vil sige den afdødes forældres søskende. Ifølge Arvelovens almindelige regler kan fjernere livsarvinger ikke tilfaldes arv. Den afdødes fætre og kusiner kan derfor ikke modtage arv fra afdøde – medmindre afdøde har lavet et testamente, som tilgodeser dem. Hvis den afdøde ikke har nogen arvinger efter Arveloven eller testamente, så tilfalder arven staten.

Hvis den afdøde er gift, så vil første skridt ved fordelingen af arv være bodeling. I de fleste tilfælde har ægtefæller formuefællesskab. Dette betyder, at ægtefællerne ejer lige store halvdele af den fælles formue. Ved en ægtefælles død kan den længstlevende udtage halvdelen af den fælles formue. Den anden halvdel af formuen vil falde som arv fra førstafdøde, og denne arv bliver delt ligeligt mellem førstafdødes ægtefælle og livsarvinger. Som eksempel kan den længstlevende i et ægtepar med en fællesformue på to millioner kroner udtage halvdelen – det vil sige en million kroner. Den resterende del på en million kroner bliver delt, så 500.000 kroner falder i arv til længstlevende ægtefælle, og de sidste 500.000 kr. falder i arv til livsarvinger, som indbyrdes deler de 500.000 kr. lige imellem sig.

Hvis et ægtepars samlede formue er af en begrænset størrelse (790.000 kroner i 2020), har den længstlevende ægtefælle mulighed for at få en såkaldt suppleringsarv, der sikrer den længstlevende ægtefælle et vist minimum efter skiftet, så de ikke skal gå fra hus og hjem. Reglen om suppleringsarv betyder, at den længstlevende ægtefælle kan udtage en del af afdødes formue, så den længstlevende ægtefælle sammenlagt har en formue på op til 790.000 kroner. Retten til suppleringsarv går forud for livsarvingers tvangsarv og et eventuelt testamente. Kontakt Nikolajsen Advokatfirma, hvis du er i tvivl om Arvelovens regler. Vi kan svare på alle dine spørgsmål om testamentsarv, suppleringsarv, advokater, arveret og fordeling af arv.

Ved skifte mellem den førstafdødes ægtefælle og livsarvinger har ægtefællen fortrinsret over for de øvrige arvinger. Dette betyder, at den længstlevende ægtefælle på forhånd kan udtage genstande, som udelukkende tjener til vedkommendes personlige brug, hvis værdien ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold. Disse regler betyder i praksis, at længstlevende ægtefælle kan udtage genstande som tøj og fotos uden at disse genstande medregnes i opgørelsen af boet.

Den længstlevende ægtefælle har mulighed for at overtage genstande i delingsformuen til vurderingsbeløbet. Hvis fællesbørn ønsker samme genstand, så har længstlevende ægtefælle førsteret til genstanden. Hvis den afdøde har et særbarn, så har særbarnet førsteret, hvis genstanden har en særlig affektions- eller erindringsværdi. Er der tale om en genstand, der har en værdi, der overstiger den længstlevende ægtefælles bos- og arvelod, så kan den længstlevende ægtefælle betale det resterende beløb for at få genstanden udleveret. Dette kan dog ikke lade sig gøre, hvis genstanden er den afdødes særeje. Reglerne om ægtefællens fortrinsret gælder ikke, hvis den afdøde har bestemt over genstandene i et testamente.

Den længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, når ægtefællen dør. Dette betyder, at fællesbørnene først arver, når den længstlevende ægtefælle dør.

I Arveloven er der ikke regler, der tilgodeser ugifte samlevende. Dette betyder, at selvom ugifte samlevende bor og har børn sammen, så vil den længstlevende ikke arve noget fra førstafdøde – med mindre der er lavet et testamente. Det er derfor meget vigtigt, at I som ugifte samlevende laver et udvidet samlevertestamente, hvis I ønsker indflydelse på fordeling af arv, hvis den ene dør. Med et udvidet samlevertestamente kan ugifte samlevende bestemme, at de skal arve hinanden ligesom ægtefæller.

Før I kan oprette et gyldigt udvidet samlevertestamente, så er der betingelser i Arveloven nogle, der skal opfyldes.

• I kan ikke oprette et udvidet samlevertestamente, hvis I er nært beslægtede, er gift eller i et registreret partnerskab med en anden, eller hvis et skifte af et fællesbo med en afdød ægtefælle eller registreret partner ikke er afsluttet
• I kan ikke oprette et udvidet samlevertestamente, hvis en af samleverne allerede har oprettet et udvidet samlevertestamente, hvor de tilgodeser en anden samlever
• I skal have levet på sammen på en fælles bopæl før førstafdøde samlevers død. Desuden skal I vente barn, have eller have haft fælles barn eller have levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år

Et testamente kan godt laves tidligere, men testamentet er først gyldigt, når disse betingelser er opfyldt. Samtidig skal I være opmærksomme på, at et udvidet samlevertestamente bortfalder, hvis I gifter jer med hinanden, eller hvis en af jer indgår ægteskab med en anden.

Hvis du er enlig og ikke har lavet et testamente, så vil hele din arv gå til dit barn. Hvis du ikke har nogen børn, så vil arven gå til næste arveklase, som vil være dine forældre.

Arvelovens regler gælder kun, hvis der ikke er oprettet et gyldigt testamente. Et testamente er derfor din bedste mulighed for at bestemme, hvem din arv skal gå til. Hos Nikolajsen Advokatfirma kan du få juridisk rådgivning om testamentsarv, fordeling af arv, advokater, arv og alle de øvrige forhold, du skal være opmærksom på ved oprettelse af et testamente.