Forældremyndighed, bopæl og samvær

FORÆLDREMYNDIGHED, BOPÆL OG SAMVÆR

Ved en samlivsophævelse skal der tages stilling til, hvor barnet skal bo, og hvor meget samvær den anden forælder skal have med barnet. Det kan også være nødvendigt at tage stilling til forældremyndighed, om den fortsat skal være fælles, eller om forældremyndigheden skal overgå til den ene forælder. Forældrene kan selv indbyrdes aftale forældremyndighed, bopæl og samvær. Ofte giver dog spørgsmålet om bopæl og samvær anledning til konflikter. Hvis I er uenige om forældremyndighed, bopæl eller samvær skal uenigheden løses i Familieretshuset. Hvis I ikke når til enighed i Familieretshuset, sendes sagen til afgørelse i Familieretten.

Forældremyndighed, bopæl og samvær er alle forhold, der reguleres i forældreansvarsloven. Loven indeholder nogle udgangspunkter for forældremyndighed, bopæl og samvær, men det afgørende for fordelingen af forældremyndighed, hvor barnet skal bo, og hvor meget samvær barnet skal have med den anden forælder er, hvad der er det bedste for barnet. I mange tilfælde, skal den ene forælder betale børnebidrag til den anden forælder. Spørgsmålet om børnebidrag skaber ofte store uenigheder mellem forældrene, og derfor er det ofte nødvendigt at få spørgsmålet om hvem, der skal betale børnebidrag, afklaret i Familieretshuset. Det er altafgørende, at alle barnets forhold er belyst, så der indgås aftaler, der er bedst for barnet. Kontakt Nikolajsen Advokatfirma, hvis du har spørgsmål om bopælssager eller forældremyndighed. En advokat med speciale i sager og familieret er din sikkerhed for, at den rigtige dokumentation indhentes og at alle regler overholdes, så resultatet bliver en aftale, der er bedst for netop dit barn.

Nikolajsen Advokatfirma er specialist i forældremyndighedssager. Vi har hjulpet mange forældre i sager om forældremyndighed, når de efter samlivsophævelsen har svært ved at samarbejde med den anden forælder om barnet. Udgangspunktet i forældreansvarsloven er, at forældremyndigheden er fælles, også efter samlivets ophør. Den fælles forældremyndighed kræver, at forældrene kan blive enige om vigtige beslutninger vedrørende barnet. Hvis forældrene ikke kan blive enige om vigtige beslutninger, eller hvis den ene forælder ønsker fuld forældremyndigheden, skal spørgsmålet behandles på et møde i Familieretshuset. Allerede i god tid inden mødet i Familieretshuset er det en god idé at kontakte en advokat, som er specialist i forældremyndighedssager og få rådgivning om dine rettigheder etc. Har du en sag om forældremyndighed? Så kontakt os i dag for en uforpligtende vurdering af din sag og lad os sammen drøfte, hvad vi kan gøre for dig i din sag. Vi har mange års erfaring i at møde i Familieretshuset og i at rådgive forældre i sager om forældremyndighed.

Forældreansvarsloven indeholder ikke en fuldstændig liste over, hvilke forhold der kræver enighed mellem forældrene. Lovens § 3 fastslår, at ”væsentlige beslutninger” kræver enighed hos indehaverne af den fælles forældremyndighed. Det betyder fx, at den ene part ikke selv kan ændre barnets navn, iværksætte større lægelige behandlinger eller rejse ud af landet (heller ikke til Grønland og Færøerne) med barnet. Samarbejdsvanskeligheder imellem efter samlivsophævelse er ikke usædvanligt. Hvis forældrene ikke kan samarbejde om beslutninger, der vedrører barnet, er der i forældreansvarsloven mulighed for at ophæve den fælles forældremyndighed, så den ene forælder får fuld forældremyndighed.

Hvis du har forældremyndigheden alene, betyder det, at du selvstændigt træffer alle beslutninger, der vedrører barnet. Du skal altså ikke være enig med den anden forælder om valg af institution eller skole osv. Forældrene kan selv aftale, at den fælles forældremyndighed ophæves, og at forældremyndigheden overføres til den anden forældre. Hvis forældrene ikke er enige om at ophæve den fælles forældremyndighed, kan den forælder, der ønsker den fulde forældremyndighed, anmode Familieretshuset om, at der træffes afgørelse om forældremyndighed.

Det er en god idé at have din advokat med på sidelinjen allerede, når du har besluttet dig for at søge fuld forældremyndighed, eller hvis du ikke er enig i, at den anden forælder skal have fuld forældremyndighed. Desværre er det ofte svært for forældrene at samarbejde til barnets bedste efter en samlivsophævelse eller skilsmisse. Samarbejdsvanskeligheder er dog ikke tilstrækkeligt til at udløse fuld forældremyndighed. Hvis den fælles forældremyndighed skal ophæves, skal der være åbenlyse samarbejdsvanskeligheder om beslutninger, der vedrører barnet. Der skal med andre ord meget til for at ophæve den fælles forældremyndighed. I praksis kræver en ophævelse af fælles forældremyndighed at samarbejdsvanskelighederne imellem forældrene går ud over, hvad der er bedst for barnet. Det kan for eksempel være i situationer, hvor den ene forælder nægter at samtykke til beslutninger vedrørende barnet, hvor forælderen er svær at komme i kontakt med eller måske ligefrem undlader at deltage i beslutninger om barnet.

Hvis forældrene ikke kan blive enige om forældremyndigheden, behandles sagen i Familieretshuset. Hvis forældrene heller ikke bliver enige i familieretshuset, skal spørgsmålet om forældremyndighed behandles endeligt i Familieretten. Når Familieretshuset har modtaget anmodningen om fuld forældremyndighed fra den ene forælder, indkalder Familieretshuset begge forældre til et møde. Formålet med mødet er, at forældrene bliver enige om forældremyndigheden. Børn over 10 år har ret til selv at indkalde sine forældre til et møde i Familieretshuset om forældremyndighed, bopæl og samvær. Står du i en situation, hvor I som forældre er uenige om forældremyndigheden, er det er en god idé at tage en advokat med til mødet i Familieretshuset. Advokaten sikrer, at din side af sagen bliver belyst, at alle regler og praksis er overholdt, og at al relevant dokumentation er indhentet. Nikolajsen Advokatfirma har mange års erfaring i at hjælpe forældre i Familieretshuset, og vi kan hjælpe dig med den nyeste viden og praksis på området.

Hvis forældrene ikke bliver enige i Familieretshuset, senders sagen til afgørelse i Familieretten. I familieretten kan sagen afgøres på tre forskellige måder:
• via retsmægling
• via forberedende retsmøde med deltagelse af børnesagkyndig psykolog
• via hovedforhandling.
Uanset, hvilket model, der aftales for netop afgørelse af din sag, kan Nikolajsen Advokatfirmas familieretsadvokater hjælpe dig igennem forløbet.

Hvis forældrene ikke selv kan blive enige om, hvem der skal have forældremyndighed, og om de skal have fælles eller fuld forældremyndighed, er det vigtigt, at barnet høres og inddrages. Familieretshuset eller Familieretten inddrager i mange tilfælde barnet i beslutningen. Inddragelsen af barnet sker ofte ved en børnesamtale, hvor der spørger ind til, hvordan barnet forholder sig til spørgsmålet om forældremyndighed. Der er ikke fastsat en aldersgrænse for, hvornår barnet høres i sager om forældremyndighed. Det er alene Familieretshuset eller Familierettens vurdering, om det giver mening at høre barnet. Typisk er det dog sådan, at børn på syv år og derover bliver indkaldt til en børnesamtale. Samtalerne med børn foregår ikke under mødet i Familieretshuset eller i retssalen. Børnesamtalen finder sted i et andet lokale og ofte forud for mødet eller retssagen. Lokalet er indrettet børnevenligt, og barnet får mulighed for at lege med legetøj under samtalen.

Som forælder kan man føle stor sorg, hvis man mister sin andel i forældremyndigheden, fordi man mister retten til at deltage i de vigtige beslutninger, der vedrører barnet. Mange forældre tror, at de ikke længere har rettigheder i forhold til barnet. Men de har de. At miste forældremyndigheden betyder, at du mister retten til at træffe beslutninger angående dit barn, deltage i møder og sociale aktiviteter på barnets skole osv., medmindre det er aftalt med forældremyndighedsindehaveren. Men selvom du ikke længere har del i forældremyndigheden over dit barn, har du stadig ret til at blive orienteret om barnets forhold. Du har såkaldt orienteringsret.

Orienteringsretten opretholder din mulighed for at vide, hvad der sker i dit barns liv. Du har ret til at blive orienteret om blandt andet forhold fra barnets skole eller institution, social- og sundhedsvæsenet, læge, tandlæge, sygehus osv. Orienteringsretten pålægger ikke en automatisk pligt hos de forskellige instanser. Du skal nemlig selv huske at anmode om at blive orienteret. Det gør du ved at rette henvendelse til den instans, du ønsker oplysninger om dit barn fra. Orienteringsretten er heller ikke løbende. Det betyder, at du selv aktivt skal rette henvendelse til den instans, du ønsker oplysninger fra, hver gang du ønsker oplysninger om dit barn. Du kan fx ikke anmode om at blive orienteret på ugebasis. De forskellige instanser omkring dit barn har ret til at nægte dig adgang til oplysninger om dit barn, hvis de vurderer, at det er til skade for barnet, at give oplysningerne til dig. Hvis du bliver nægtet ret til at orientere dig i dit barns forhold, kan du anmode instansen om en afgørelse om afslag med klagevejledning. Afgørelsen kan påklages til Familieretshuset. Kontakt Nikolajsen Advokatfirma, hvis du er i en situation, hvor du bliver nægtet orienteringsret. Vi hjælper dig gerne med at klage og med at få overblik over sagen og dine rettigheder.

Nikolajsen advokatfirma har ført mange forældremyndighedssager. Alle vores advokater er specialister i forældremyndighedssager, og vi kan derfor hjælpe dig uanset, om du ønsker at søge om fuld forældremyndighed, eller du står i en situation, hvor du skal kæmpe for at beholde den fælles eller fulde forældremyndighed. Vi kan også hjælpe dig med spørgsmål om barnets bopæl, børnebidrag og orienteringsret, hvis du mister forældremyndigheden. Retssager og forældremyndighed er ofte dækket efter reglerne om fri proces. Vi hjælper dig med at søge fri proces allerede inden, du skal møde i retten sammen med os. Hvis ikke du opfylder betingelserne for fri proces, hjælper vi dig med at søge om retshjælpsdækning gennem din forsikring.

KONTAKT VORES ADVOKAT OG FÅ EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG

Kan vi hjælpe dig omkring forældremyndighed, bopæl og samvær, er du velkommen til at kontakte os på telefon  +45 70 70 71 12  eller pr. email: info@nikolajsen.nu .

FASTE PRISER

Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.

Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​