Når en person må anses for at være afgøres ved døden, skal der foretages et skifte af afdødes dødsbo, Ved dødsfaldet efterlader afdøde en række værdier f.eks. hus, bil, indbo mv. Disse værdigenstande skal opgøres og fordeles blandt arvingerne. Det kaldes for et dødsboskifte. Et dødsboskifte skal godkendes og udleveres af skifteretten, der sikrer, at de rette arvinger får den rette arv, og at kreditorer får deres. Det er ikke muligt at råde over dødsboets midler i nogen henseende, før man har modtaget en skifteretsattest.

Når en person afgår ved døden, vil skifteretten altid blive inddraget. Det er her, der bliver taget stilling til, hvordan boet fordeles. Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet og retter herefter henvendelse til den person, der har stået for begravelsen/bisættelsen og som er påført som anmelder. Skifteretten indkalder snarest efter dødsfaldet til et vejledningsmøde. Ønsker arvingerne at lade sig bistå af en advokat i forbindelse med dødsbobehandlingen, aflyses mødet i Skifteretten, idet advokaten i så fald forestår vejledningen.

På mødet i skifteretten eller første møde med advokaten vejledes der om, hvilke måde dødsboet enten kan eller skal skiftes på.

Alle afdødes aktiver og passiver indgår i princippet i dødsboet. Aktiverne og passiverne skal opgøres pr. dødsdagen og indgives til skifteretten. Opgørelsen kaldes en åbningsstatus og skal indgives sendes 6 måneder efter dødsdagen. Åbningsstatussen er en foreløbig oversigt over dødsboets aktiver og passiver.

Den endelige opgørelse over dødsboets aktiver og passiver kaldes en boopgørelse. Boopgørelsen skal underskrives af arvingerne eller bobestyreren og sendes efterfølgende til skifteretten, som igen sender den videre til SKAT. Boopgørelsen skal i private skifte indgives senest 15 måneder efter dødsdagen og ved bobestyrerbehandling er fristen forlænget med et år.

Det er tilrådeligt, at advokatbistand til udarbejdelse af åbningsstatus og boopgørelse. Særligt boopgørelsen kan være en stor mundfuld, hvorfor en advokat med speciale i dødsbobehandling, kan være behjælpelig med at sikre, at samtlige dokumenter udføres korrekt med relevante bilag.

En række ting afgør, hvilke måder et dødsbo enten kan skiftes, skal skiftes, eller ikke må skiftes på. Ofte har arvingerne dog mulighed for at vælge skifteform.

Overordnet findes der 7 former for dødsbobehandling. Valg af form for dødsboskifte kan have stor betydning for ægtefællens og arvingernes økonomiske og personlige forhold. Nikolajsen Advokatfirma anbefaler derfor, at valg af dødsboskifteform sker i samarbejde med en advokat specialiseret i dødsbobehandling.

Skifteretten kan bestemme, at et dødsbo skal behandles som boudlæg eller af en professionel bobestyrer der behandler dødsboet ved bobestyrerbehandling evt. som insolvent dødsbo. I andre tilfælde kan arvingerne vælge, om dødsboet skal skiftes som privat skifte eller forenklet privat skifte, om den længstlevende ægtefælle skal udtage arven som ægtefælleudlæg eller sidde i uskiftet bo.

Det er ikke sjældent, at der opstår uenighed mellem arvingerne, og kan arvingerne ikke blive enige om fordelingen af arven, kan sagen overgå til et offentligt skifte ved en bobestyrer, også kaldet bobestyrerbehandling.

Ved et offentligt skifte er det bobestyreren der træffer afgørelse i tvivlstilfælde, dog således, at væsentlige anliggender skal forelægges arvingerne. Kan arvingerne ikke enige, kan tvisten afgøres ved at der holdes afstemning mellem arvingerne.

Tvister som opstår i forbindelse med dødsboets behandling, f.eks. retten til at arve, fordringer og krav mod dødsboet, krav på tilbagelevering eller tilbagebetaling til dødsboet, eller spørgsmål om retten til livsforsikring kan tvisten indbringes for skifteretten.

En tvistsag indgivet til Skifteretten behandles efter retsplejelovens regler, og afgørelsen fra Skifteretten kan påklages til Landsretten.

Har Skifteretten truffet afgørelse i en sag, kan Skifteretten genoptage dødsboet eller omgøre en beslutning eller kendelse, når det findes påkrævet. Skifteretten kan genoptage eller omgøre, hvis der er fremkommet yderligere aktiver eller passiver, at arven er fordelt forkert, at der er beregnet forkert, at dødsboet skal udleveres til anden behandlingsmåde eller der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for boets behandling eller for tredjemands retsstilling.