I 2007 kom der nye regler om ægtefællers deling af pensioner ved skilsmisse. I den forbindelse blev det udgangspunktet, at ægtefællerne hver beholder deres egne ”rimelige” pensionsordninger. Denne ordning er dermed en undtagelse til udgangspunktet om, at ægtefæller har delingsformue.

Læs mere fra en erfaren familieretsadvokat om pensionsrettigheder i forbindelse med separation og skilsmisse.

Hvilke pensioner skal deles?

Udgangspunktet er, at hver ægtefælle udtager egne pensioner, som må anses som sædvanlige for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation. Det vil sige, at lønmodtageres pensionsordninger, der svarer til, hvad der følger af en overenskomst, altid vil være at betragte som rimelige, hvorfor de ikke skal deles.

I modsætning hertil, skal ekstra pensioner som udgangspunkt deles, hvorfor private kapitalpensioner opsparet ved siden af arbejdsmarkedspension er omfattet af ligedelingsprincippet.

En undtagelse hertil er, at hvis den ene ægtefælle har en meget stor pensionsopsparing, som kan anses som rimelig, og dermed kan udtages forlods, mens den anden har en lille pension, som kan anses som rimelige. I så tilfælde vil den pensionsmæssigt dårlige stillede ægtefælle kunne benytte sig af opfyldningsreglen, og udtage ikke rimelige pensionsordninger og dermed komme op i niveau med den pensionsmæssigt bedst stillede ægtefælle.

Kompensation til den dårligst stillede ægtefælle

Hvis ovenstående regler stiller en ægtefælle urimeligt, er der efter loven mulighed for, at kræve kompensation udbetalt af den anden ægtefælle. Først og fremmest kan skifteretten bestemme, at der skal betales en ”fællesskabskompensation” til den ægtefælle med den mindste pensionsordning, såfremt ægtefællerne, af hensyn til familien, har indrettet sig sådan, at den ene ægtefælle arbejder mindre og dermed har en mindre pensionsordning. Dette vil typisk være i situationer, hvor der er behov for, at den ene ægtefælle er hjemmegående af hensyn til børnene, mens den anden ægtefælle har et mere tidskrævende arbejde, eller et arbejde med meget rejseaktivitet. Mange betingelser skal være opfyldt, og hvorvidt betingelserne er opfyldt kan derfor ikke på forhånd gennemskues af parterne. Kompensationen er ud fra en betragtning om, at begge parter har bidraget til, at den ene ægtefælle kunne oparbejde en større pensionsordning.

Hvis der ikke er grundlag for en fællesskabskompensation, kan der være grundlag for en ”rimelighedskompensation”. Reglen skal opsamle de tilfælde, hvor en ægtefælle stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende.
Samtidig skal andre krav være opfyldt, f.eks. skal ægteskabet have været af længere varighed. Der beregnes herefter en andel af den bedst stillede ægtefælles pension, som skal udbetales til den dårligst stillede ægtefælle.
En kompensation efter reglerne om fællesskabskompensation vil være højere, end efter reglerne om rimelighedskompensation. En rimelighedskompensation stiller ikke ægtefællerne lige, idet der er fastsat grænser for kompensationens størrelse. Der kan efter udbetaling af både rimelighedskompensation og fællesskabskompensation stadig være stor ulighed i ægtefællernes andel af pensionerne.

Ægtefællerne har mulighed for selv at bestemme

Ved at der oprettes en ægtepagt herom, kan ægtefællerne selv tage stilling til delingen af pensionerne ved skilsmisse. Begge ægtefæller skal underskrive ægtepagten. Den dårligst stillede ægtefælle, kan med en ægtepagt om deling af pensionerne sikre sig en ligedeling og afværge en utilsigtet skævdeling i forbindelse med en skilsmisse.

Familieretsadvokat

Har du brug for en erfaren advokat til at rådgive dig i din sag om deling af skilsmisseboet ved separation og skilsmisse, eller har du spørgsmål til ovenstående om pensionsrettigheder, skal du være velkommen til at kontakt advokat Jesper Nikolajsen.

Henvendelser vedrørende ovenstående kan rettes til advokat Jesper Nikolajsen, på jesper@nikolajsen.nu eller telefon 88 77 06 00.