Deling af aktiver og passiver
Når ægtefæller ønsker at blive skilt eller separeret, skal boet opgøres, således at der kan foretages en bodeling. Som udgangspunkt indgår alle ægtefællernes aktiver og passiver ved bodelingen, som herefter skal deles ligeligt mellem ægtefællerne, idet man har formuefællesskab, medmindre andet er aftalt. Hvis man har aftalt, at et aktiv skal være særeje, indgår det ikke i delingen, da ægtefællen har ret til at udtage det forinden. Såfremt parterne kan nå til enighed om delingen af aktiverne og passiverne, er det ikke nødvendigt at inddrage øvrige parter, da bodelingen i så fald blot kan ske ved aftale mellem ægtefællerne. Når man skal opgøre fællesboet kan der imidlertid opstå en række problemer, dels med hensyn til hvilke aktiver og passiver, der skal medtages i boet, dels med hensyn til værdien af aktiverne, hvorfor det kan ende med at Skifteretten inddrages.
Det kan også i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at inddrage en familieretsadvokat, som kan hjælpe med delingen i en overskuelig og svær tid, således at bodelingen bliver fair konfliktnedtrappende. Selv hvis I er enige om bodelingen, er det altid en god ide at inddrage en familieretsadvokat, da denne kan sikre sig, at du er bekendt med alle dine rettigheder, og dermed ikke indgår en aftale uden at være informeret om det væsentligste. Kan man imidlertid ikke blive enige om bodelingen, herunder heller ikke ved inddragelse af advokater, behandler Skifteretten bodelingen, hvorunder der udpeges en advokat som bobehandler, som sørger for at bodelingen sker efter reglerne herom.
Man medtager aktiver og passiver, der hører til bodelen ved fællesskabets ophør. Det betyder, at senere erhvervelse eller senere opståede forpligtelser som hovedregel ikke indgår i opgørelsen af boet. Ved separation og skilsmisse anses fællesskabet for at ophøre ved udgangen af det døgn, hvori der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til Familieretshuset, hvilket betegnes ophørsdagen. Det betyder, at hvis der eksempelvis indsendes anmodning om skilsmisse eller separation torsdag klokken 23.59, vil ophørsdagen være torsdag. Hvis man derimod eksempelvis indsender anmodning om separation eller skilsmisse mandag klokken 00.01, så er ophørsdagen mandag. Alt, hvad man erhverver efter dette tidspunkt, indgår derfor ikke i bodelingen mellem ægtefællerne. Ydermere, opgøres værdien af aktiverne og passiverne pr. den dag, hvor bodelingen afsluttes, medmindre de forinden er blevet udlagt.
Et aktiv er karakteriseret ved at være noget, som har en værdi. Aktiver er ægtefællernes ejendele, og kan således være alt fra værdipapirer til et møbel. Det er af afgørende betydning, hvem af ægtefællerne et aktiv tilhører, da dette har betydning i forhold til kreditorer, en ægtefælles insolvens og hvis begge ægtefæller ønsker et aktiv udlagt. Hvis ægtefæller har oprettet en fortegnelse over, hvilke dele af fællesboet de hver især råder over, samt hvilke aktiver der er særeje, kan en sådan fortegnelse lægges til grund for skiftet. Det er dog langt fra alle tilfælde, hvor ægtefællerne har oprettet en sådan fortegnelse, og her skal det gøres klart, hvem aktiver erhvervet under ægteskabet skal tilhøre, eller om det ejes i sameje.
Et aktiv vil ofte være ejet i sameje, hvis begge ægtefæller har betalt en del af anskaffelsessummen eller en del af den kontante udbetaling. Hvis et aktiv er i sameje, indgår halvdelen af dets værdi i hver ægtefælles respektive bodel.
Hvis man har bestemt en række aktiver er særeje, skal de som altovervejende hovedregel ikke indgå i ligedelingen, men skal i stedet udtages forinden. Imidlertid kan den anden ægtefælle blive urimeligt stillet, såfremt den anden ægtefælle har et meget stort særeje, hvorfor der i sådanne tilfælde vil kunne blive tildelt et kompensationsbeløb til den urimeligt stillede.
Passiverne er den gæld, der hviler på bodelen ved fællesskabets ophør. Har en ægtefælle både delingsformue og særeje, må der således tages stilling til, hvilke gældsposter der hviler på bodelen, og hvilke der hviler på særejet. Hæfter begge ægtefæller for den samme gældspost, kan begge kræve, at den anden betaler, eller stiller sikkerhed for den del af gælden, som vedkommende endeligt skal betale. Hvis ikke en ægtefælle kan betale den del, der påhviler vedkommende, kan den anden ægtefælle modregne dette i boslodskravet eller gøre det gældende på et senere tidspunkt.
Ved en bodeling skal hver ægtefælle finde ud af, hvad vedkommende ejer og skylder, dvs. at der skal foretages en boopgørelse. Ved boopgørelsen fratrækker man passiverne fra aktiverne, og man kan derfor have enten en positiv eller negativ bodel. Når man har foretaget boopgørelsen, vil hver ægtefælle som udgangspunkt skulle afgive halvdelen af sin nettobodel mod at halvdelen af den anden ægtefælles nettobodel. Hvis begge ægtefæller har en positiv bodel, dvs. ejer mere end de skylder væk, skal nettobodelene blot lægges sammen og deles ligeligt herefter. Er begge bodele derimod negative, dvs. man skylder mere væk end man ejer, skal der slet ikke foretages en bodelingen. Har den ene ægtefælle en positiv bodel, mens den anden har en negativ bodel, deler man kun den positive bodel, mens den negative holdes uden for bodelingen.
FASTE PRISER
Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.
Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.
RING TIL OS PÅ TELEFON
70 70 71 12