Det kan være omvæltende og uoverskueligt at stå midt i en skilsmisse eller separation. Både følelsesmæssigt og praktisk kan det være svært at få styr på alle de tanker og spørgsmål, man står tilbage med. Fælles for de fleste skilsmisser og separationer må være et ønske om at få afsluttet det på bedst mulig vis. Er man i stand til at blive enige om, hvorledes det fælles bo skal deles, har man mulighed for at komme beskytte sig mod eventuelle fremtidige konflikter og tvivl herom. Dette kan man gøre ved hjælp af en bodelingsoverenskomst, som vil blive beskrevet i det følgende.

Hvad er en bodelingsoverenskomst?

En bodelingsoverenskomst er en betegnelse for den aftale, som ægtefæller kan indgå vedrørende fordelingen af deres midler ved en bodeling, når ægtefællerne skal skilles eller separeres. Bodelingsoverenskomsten beskriver, hvordan ægtefællerne ønsker at få deres midler fordelt ved en skilsmisse eller separation, og dækker således over, hvordan bodelingen mellem parterne skal ske. Idet bodelingsoverenskomsten er en aftale mellem ægtefællerne, kræves det, at parterne kan opnå enighed omkring fordelingen. For at bodelingsoverenskomsten får bindende virkning mellem parterne kræves det, at bodelingsoverenskomsten underskrives af begge ægtefæller.

Hvad skal en bodelingsoverenskomst indeholde?

Der gælder ingen formkrav til en bodelingsoverenskomst, hvorfor ægtefællerne frit kan bestemme hvad deres bodelingsoverenskomst skal indeholde. En bodelingsoverenskomst bør indeholde alle de betingelser, som ægtefællerne er blevet enige om omkring delingen af boet. En bodelingsoverenskomst kan eksempelvis indeholde en betingelse om, hvad ægtefællernes fælles ejendom skal prissættes til, såfremt parterne er blevet enige om, at deres ejendom skal sælges. Det kan også indeholde en betingelse om, hvilke forpligtelser der gælder for en ægtefælles overtagelse af parternes tidligere fælles ejendom. Det skal hertil nævnes, at det er nødvendigt, at man tinglyser en bodelingsoverenskomst, når den vedrører fast ejendom, da denne ellers ikke kan anses for gyldig.

En bodeling kan og vil ofte indeholde mange elementer, hvorfor det er særdeles anbefalelsesværdigt, at parterne søger rådgivning hos advokater, der kan sikre, at alle relevante og væsentlige elementer bliver behandlet i bodelingsoverenskomsten, således at man på bedst mulig vis undgår fremtidige konflikter og tvivl.

Hvem skal udarbejde bodelingsoverenskomsten?

Der findes ikke regler for, hvem der kan udarbejde en bodelingsoverenskomst. Ægtefællerne kan derfor frit selv udarbejde en bodelingsoverenskomst, såfremt de kan nå til enighed om fordelingen af boets midler. Det ses dog ofte, at parterne hver især vælger at lade sig repræsentere af en advokat, således at de sikrer sig, at deres interesser bliver varetaget. Ligeledes kan advokater ofte hjælpe parterne med at nå til enighed om, hvorledes boet skal deles.

Hvad skal man gøre, hvis man ikke kan blive enige?

Hvis ægtefællerne ikke kan blive enige om delingen af boet, har man ikke mulighed for at oprette en bodelingsoverenskomst. I sådanne tilfælde må man i stedet søge hjælp til bodelingen hos skifteretten. Dette er dog ikke helt omkostningsfrit, idet man skal betale 400 kroner i grundafgift for at få et møde med skifteretten. Såfremt ægtefællerne heller ikke ved et møde med skifteretten kan nå til enighed omkring bodelingen, har skifteretten mulighed for at videresende sagen til en bobehandler. Man skal dog være opmærksom på, at dette heller ikke er omkostningsfrit. Bobehandleren skal nemlig havde 0,5% i skifteafgift af den samlede formue i boet, og man skal ligeledes sørge for sikkerhedsstillelse til bobehandleren for betaling af dette beløb. Det skal hertil bemærkes, at beløbet i skifteafgift dog højst kan udgøre et beløb på 10.000 kroner. Hvis ægtefællerne heller ikke kan blive enige om opgørelsen og delingen af boet med bobehandlerens hjælp, vil den sidste mulighed være at lægge retssag an mod hinanden. Dette kan både være meget tidskrævende og omkostningstungt, hvorfor det klart vil være mest fordelagtigt for ægtefællerne, hvis de kan nå til enighed omkring bodelingen og herefter udarbejde en bodelingsoverenskomst.

Hvorfor bør man lave en bodelingsoverenskomst?

Det er særdeles anbefalelsesværdigt, at ægtefæller udarbejder og underskriver en bodelingsoverenskomst, såfremt man er blevet enige om opgørelsen og delingen af boet, og har indgået en aftale herom. Dette er begrundet i mange hensyn. Det er særligt vigtigt, idet bodelingsoverenskomsten fungerer som et skriftligt bevis for den aftale, som ægtefællerne har indgået. Der gælder nemlig ikke en forældelsesfrist for bodelinger, hvorfor man kan blive nødsaget til at genoptage bodelingen på et senere tidspunkt, hvis man ikke har fået lavet en bodelingsoverenskomst, der kan bevise, at man har indgået en aftale om bodelingen.  Det er derfor meget risikabelt, hvis man ikke sørger for at på udarbejdet en bodelingsoverenskomst, da man ikke er beskyttet mod fremtidige uenigheder og konflikter vedrørende bodelingen uden en skriftlig aftale.

Kan man lave en bodelingsoverenskomst, hvis man er ugifte samlevende?

Der gælder ikke de samme regler for ugifte samlevende som for ægtefæller. Ønsker ugifte samlevende at aftale noget vedrørende deling af deres midler, skal dette derfor i stedet ske efter den almindelige aftaleret. Går man eksempelvis fra hinanden, og ønsker, at den ene af de samlevende skal overtage en fælles fast ejendom, skal dette ske på almindelige markedsvilkår, hvorfor de samlevende skal udarbejde og tinglyse et skøde herom.

Familieretsadvokat

Har du brug for en erfaren familieretsadvokat til at rådgive dig i din sag om behovet for oprettelse af en bodelingsoverenskomst, eller ønsker du at advokaten skal være dig behjælpelig med udarbejdelsen heraf, skal du være velkommen til at kontakt advokat Jesper Nikolajsen på jesper@nikolajsen.nu eller telefon 88 77 06 00.

Henvendelser vedrørende ovenstående artikel kan rettes til Cathrine Svendsen, på cathrine@nikolajsen.nu eller telefon 88 77 06 13.