Anmeldelse af personskade

Anmeldelse af personskade

Hvis man pådraget sig en personskade, kan det medføre både økonomiske og personlige problemer, og det kan være en meget hård tid at komme igennem – især hvis man ikke får den rigtige rådgivning. Hvis du pådrager dig en personskade og ønsker at anmelde det og søge erstatning, er det derfor en god ide at kontakte en erstatningsadvokat, der kan hjælpe dig med holde hele overblikket på sagen, hvis der skal anmeldes personskade. Din erstatnings advokat sikrer, at du kender dine rettigheder og hjælper dig, så de rette beslutninger bliver truffet på de rette tidspunkter. Det er meget vigtigt, at du kontakter erstatningsadvokaten så tidligt i forløbet, som muligt. På den måde kan erstatningsadvokaten sætte sig ind i sagen, sikre den nødvendige dokumentation for dit krav og sørge for at få anmeldt kravet korrekt. Sørger man for at have styr på dokumentationen og få anmeldt sit krav korrekt, øger man sine chancer for at få den erstatning, man har krav på. En god erstatningsadvokat er også din sikkerhed for, at erstatningen bliver udmålt korrekt, og at man derfor får lige netop den erstatning, som man har ret til. Din erstatningsadvokat kan støtte dig og svare på alle de spørgsmål, du sikkert har som fx: Hvordan anmelder man en personskade? Hvor skal anmeldelse af personskade finde sted? Hvor anmelder man personskade? Osv.

Der er nogle forhold, som er meget vigtige at kende i forhold til anmeldelse af personskade og erstatning, da undladelse heraf kan medføre, at man ikke er berettiget til at få tilkendt erstatning. For det første er det meget vigtigt, at man straks opsøger læge eller skadestue, når man er kommet til skade. Det er vigtigt, at man får dokumentation for de skader, som man har pådraget sig i forbindelse med ulykken. Hvis ikke man opsøger læge eller skadestue hurtigst muligt, kan man risikere, at man ikke kan få erstatning, fordi man ikke kan bevise, at der er en sammenhæng mellem skaderne og ulykken.

Det er også vigtigt, at man sørger for, at der er tilstrækkeligt dokumentation for, at man har pådraget sig en personskade. Når man anmelder en personskade til forsikringsselskabet, påhviler det nemlig den skadelidte at bevise, at man reelt har pådraget sig en personskade. Det er derfor vigtigt, at man hos lægen eller på skadestuen sikrer sig, at man nævner alle symptomer fra skaden, så symptomerne herefter vil fremgå af lægejournalen. Denne lægejournal kan nemlig bruges som bevis på, at man har pådraget sig den pågældende skade. For at være sikker på, at alle de relevante symptomer fra skaden er dokumenteret i lægejournalen, kan man anmode sin læge om at få den relevante del af lægejournalen udskrevet, så man kan gennemlæse den. Man bør også altid, hvis det er muligt, tage billeder fra skadesstedet og få kontaktoplysninger af en eventuel ansvarlig skadevolder. På den måde at har man den nødvendige dokumentation senere i forløbet. Endelig, er det en god ide at sørge for at få eventuelle vidners kontaktoplysninger. Vidner kan være til stor hjælp i din anmelde af personskade, hvis der opstår uenighed omkring de omstændigheder, der forelå på tidspunktet for ulykken.

Når man ønsker at anmelde en personskade, skal dette ske til de korrekte myndigheder og forsikringsselskaber. Hvem de korrekte myndigheder og forsikringsselskaber er, afhænger af de nærmere omstændigheder for den pådragne skade. De rette myndigheder og forsikringsselskaber vil ofte være en offentlig myndighed, herunder fx Arbejdsskadestyrelsen eller skadevolders forsikringsselskab. Her er nogle eksempler på, hvor man skal anmelde de forskellige personskadetyper til:
• Trafikulykke: Skaden skal anmeldes til skadevolderens lovpligtige ansvarsforsikring
• Arbejdsskade: Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde den ansattes arbejdsskade til sit forsikringsselskab. Anmelder arbejdsgiveren ikke skaden, kan man selv eller via sin fagforening anmelde skaden
• Patientskade: Skaden skal anmeldes til Patienterstatningen
• Voldsskader: Forbrydelsen skal anmeldes til politiet inden for 72 timer. Når dette er gjort, skal man søge om erstatning hos Erstatningsnævnet

Uanset hvilken type skade, der er tale om, er det vigtigt at anmelde personskaden hurtigst muligt, da der er nogle bestemte frister, som man skal overholde, for at få erstatning. Forældelsesfristen for erstatningskrav er som hovedregel tre år efter, at ulykken er sket. Er der tale om arbejdsulykker, er forældelsesfristen fem år efter skadens indtræden. Det er derfor ikke et krav, at man anmelder sin skade straks, men det må dog stærkt anbefales, at man gør dette for at mindske risikoen for at miste retten til erstatning. Man skal være opmærksom på, at man i visse tilfælde også kan få erstatning udover det, som en skadevolder måtte skylde. Man kan nemlig i visse tilfælde få yderligere erstatning, hvis man har tegnet en privat forsikring. Din erstatnings advokat kan hjælpe dig med at få overblik over, hvem din personskade skal anmeldes til, hvor meget erstatning du kan få, og hvad du skal foretage dig.

I Danmark har vi en række lovbestemte betingelser, som alle skal være opfyldt, før en person kan idømmes erstatningsansvar. Betingelserne er følgende:

• Der skal foreligge et ansvarsgrundlag. I dansk erstatningsret er ansvarsgrundlaget som udgangspunkt culpa, hvilket betyder, at man skal have handlet uagtsomt.
• Den skadelidte skal have lidt et tab.
• Der skal være årsagssammenhæng mellem skadevolderens handling og skadens indtræden.
• Der skal foreligge adækvans – det vil sige, at det skal have været påregneligt for skadevolderen, at hans handling eller undladelse kunne medføre det
pågældende tab.
• Skadelidte må ikke have udvist egen skyld.

Kontakt Nikolajsen Advokatfirma, hvis du har været udsat for en personskade, som du ønsker at anmelde, og hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan anmelde personskaden og søge om erstatning.

FASTE PRISER

Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.

Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​