Anholdelse løsladelse/varetægtsfængsling

Efter retsplejelovens § 755 kan politiet anholde en person, der med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse, eller for at hindre hans samkvem med andre.

Anholdelse må ikke fortages, hvis frihedsberøvelse efter sagens art eller omstændigheder i øvrigt vil være et uforholdsmæssigt indgreb, altså en proportionalitets betragtning.

Af retsplejelovens § 760 fremgår, at man skal løslades, så snart begrundelsen for anholdelse ikke længere er tilstede.

Efter retsplejelovens § 750 har man pligt til at oplyse sit, navn adresse og fødselsdato, hvis politiet anmoder herom. Man har således ikke pligt til at oplyse sit cpr. nr., ligesom man heller ikke har pligt til at vise legitimation. Man skal dog på forlangende vise kørekort, hvis man kører i motordrevet køretøj, hvortil kørekort kræves.

Proportionalitets betragtningen er meget vigtig. Hvis man ikke oplyser sit navn til politiet, kan man derfor anholdes, men skal løslades, så snart politiet har fået fastslået identiteten.

Man kan derfor som udgangspunkt ikke anholdes for banale overtrædelser af fx færdselsloven eller andre særlove. Dog kan man anholdes hvis man skal have udtaget blodprøve.

Politiet kan tilsige en til afhøring i anledning af en sag, men man har ikke pligt til at udtale sig til politiet, hvorfor man blot kan sige, man ikke ønsker at deltage i en afhøring, og den omstændighed, at man ikke ønsker at udtale sig kan ikke i sig selv begrunde anholdelse.

Bliver man sigtet for noget, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller mere, kan politiet optage billede, fingeraftryk og spytprøve, hvilket man har pligt til at medvirke til.

Politiet kan alene holde en person anholdt i indtil 24. timer. Bliver man ikke løsladt inden da, skal politi og anklagemyndighed fremstille en i grundlovsforhør, og en dommer skal tage stilling til, om man kan varetægtsfængsles. I denne forbindelse har du som anholdt ret til at få beskikket en forsvarsadvokat, som vil være til stede under grundlovsforhøret og varetage dine interesser gennem hele processen.

Grundbetingelsen for, at man kan varetægtsfængsles er, at der i den bestemmelse, man sigtes for, er mulighed for mindst fængsel i 1 år og 6 måneder. Herudover skal en række andre betingelser være opfyldt:

• At man, hvis man løslades, vil unddrage sig forfølgningen (flygte)
• At man er bange for, at man hvis man løslades, vil begå nye lovovertrædelser af samme karakter
• At man kan påvirke vidner, andre medsigtede, eller man vil slette spor

Ad 1. * bruges stort set kun i relation til udlændinge, der i øvrigt også vil kunne varetægtsfængsles efter en bestemmelse i udlændingeloven. Dog vil bestemmelsen også kunne bruges overfor en dansker, der har forbindelse til udlandet og derfor måske vil flygte til udlandet.

Ad 2. * bruges typiske over for folk der har begået indbrud eller økonomisk kriminalitet og narkotikakriminalitet og tidligere er straffet for noget tilsvarende, men kan også finde anvendelse ved anden kriminalitet.

Ad 3.* bruges typisk, hvis politiet mener der er flere gerningsmænd, og man vil forhindre dem i at afstemme deres forklaringer eller påvirke eller presse en forurettet fx i et voldsforhold eller påvirke et vidne.

Er man sigtet for vold eller visse seksualforbrydelser, kan man også varetægtsfængslet af hensyn til retshåndhævelsen (rets følelsen i samfundet). Dette kræver dog, at man må forventes at få mindst 60 dages fængsel. Et eksempel herpå kunne være vold med genstande eller gentagende spark på en liggende person, der er sagesløs.

Endelig kan man varetægtsfængsles, hvis man sigtes for særlig alvorlig kriminalitet, der kan medføre fængsel i over 6 år. Et oplagt eksempel herpå kunne være drab, men også mindre alvorlig kriminalitet såsom voldtægt, seksuel omgang med mindreårige, grov narkokriminalitet, brandstiftelse, besiddelse af skydevåben med ammunition uden tilladelse, røveri og økonomisk kriminalitet i millionklassen.

Det er ikke en forudsætning at man rent faktisk får 6 års fængsel men blot, at man har overtrådt bestemmelsen. Herudover er der retspraksis for, at man må forventes at få mindst 1 års ubetinget fængsel.

Man kan højest varetægtsfængsle i 4 uger. Bliver man ikke løsladt inde da, skal en dommer på ny tage stilling til, om man stadig skal være varetægtsfængslet – såkaldt fristforlængelse.

Ret til en god forsvarsadvokat

Man har ret til en forsvarer, hvis man skal fremstilles i grundlovsforhør, og man har ret til selv at vælge en forsvarer. Typisk vil man få en forsvarer fra en liste hos retten, men man har ret til selv at vælge en forsvarer, og advokat, Peter Rask vil som tidligere anklager være til stor hjælp i et sådant tilfælde, idet han adskillige gange har stået i retten med varetægtsfængslinger og fristforlængelser og derfor ved hvor politi og anklagemyndighedens svage punkter er. Så selv om du har fået en forvarer i grundlovsforhøret, kan det være en rigtig god ide at skifte.

Erstatning

Bliver man sidenhen frifundet eller politiet opgiver påtale (henlægger sagen), har man krav på erstatning for uberettiget frihedsberøvelse.

I den lave nede kunne det være, at man bliver anholdt for spirituskørsel/narkokørsel men den efterfølgende test viser, at man ikke var påvirket over det tilladte. Man vil her typisk kunne få en erstatning på 2.900 kr. (2023 takst).

Har man været uberettiget varetægtsfængslet, kan det beløbe sig til mange tusinde kroner i erstatning.

Her kan vi i høj grad være behjælpelig, og det er uden udgift for den enkelte.

I nogle tilfælde, vil statsadvokaten dog afslå erstatning, fordi de mener, man selv har givet anledning til at blive anholdt. Så har man mulighed for at klage. Vil Rigsadvokaten heller ikke give erstatning kan man indbringe spørgsmålet for retten. Advokat Peter Rask har i flere tilfælde fået erstatning i retten, hvor anklagemyndigheden havde nægtet eller givet et mindre beløb en retten gav.

I en sag fra Aarhus havde en person siddet varetægtsfængslet i 7 måneder som sigtet for grov vold. Han blev efterfølgende frifundet, men anklagemyndigheden nægtede ham erstatning, hvilket retten i Aarhus også gjorde, fordi man ment han selv havde givet anledning hertil ved ikke at udtale sig til politiet. Sagen blev anket til Vestre Landsret, der tilkendte manden 134.400 kr. i erstatning.

Advokat hvis du er blevet anholdt

Har du brug for en erfaren advokat hvis du uberettiget er blevet anholdt eller til at vurdere din straffesag, skal du være velkommen til at kontakt Peter Rask, som kan være dig behjælpelig med at vurdere, hvorvidt der er behov for advokathjælp.

Henvendelser om anholdelse løsladelse/varetægtsfængsling eller vedrørende ovenstående kan rettes til Peter Rask, peter@nikolajsen.nu eller telefon 88 77 06 10.