Betingelserne for en gyldig ægtepagt er for det første, at den er skriftlig, og skal underskrives personligt af begge ægtefæller. Hvis man er under værgemål, skal værgen give samtykke og underskrive ægtepagten. For det andet skal en ægtepagt tinglyses, førend den kan anses for værende gyldig. For at tinglysningen kan ske, skal man ud fra dokumentets fremtræden, kunne antage, at begge ægtefæller har været klar over, at der er tale om en ægtepagt, der har betydning for formueordningen. Tinglysningen foretages i personbogen, og får retsvirkninger fra den dag, den anmeldes til tinglysning. Der gælder ingen tidsfrister for tinglysningen, og begge ægtefæller kan bede om, at ægtepagten skal tinglyses. Såfremt betingelserne om skriftlighed, underskrift og tinglysning er opfyldt, er ægtepagten dermed gyldig, og har bindende juridisk virkning mellem ægtefællerne og over for andre. Er betingelserne ikke opfyldt, er ægtepagten hverken gyldig mellem ægtefællerne eller over for andre.

I forbindelse med udarbejdelsen af en ægtepagt, er det en god ide at søge rådgivning hos en familieretsadvokat. Grunden hertil er, at der ikke er fuldstændig aftalefrihed, når man opretter en ægtepagt. Man kan derfor risikere, at ægtepagten bliver ugyldig grundet dets indhold, såfremt man ikke er fuldt oplyst om rammerne for en ægtepagt.

Det er vigtigt, at man i forbindelse med ægtepagten specificerer, hvad der er særeje. Man kan eksempelvis specificere sit hus ved, at man angiver matrikelnummer, således at man i ægtepagten kan se præcist, hvilket stykke jord der er tale om. Man kan også specificere ved at angive erhvervelsestidspunktet, herunder eksempelvis ved at bestemme, at alt man har ved indgåelsen af ægteskabet er særeje, mens alt man senere erhverver er delingsformue. Endelig, kan man specificere ved at opregne specifikke genstande og angive aktivets formuestatus.

Ydermere, skal der gøres opmærksom på, at hvis der blot i en ægtepagt angives, at eksempelvis et bestemt aktiv skal være ”særeje”, da vil aktivet være skilsmissesæreje. Det er derfor nødvendigt, at man angiver hvilken form for særeje man ønsker, såfremt det ikke skal være skilsmissesæreje.

Det kan imidlertid være, at man ønsker at ophæve særejet eller ændre i indholdet af ægtepagten. Det kan eksempelvis være, at I mange år efter oprettelsen af ægtepagten ikke længere ønsker, at der ikke skal en ligedeling mellem jer ved ophør af ægteskabet eller ved død. Såfremt man fortryder ægtepagtens oprettelse eller dets indhold, kan det blive nødvendigt at ophæve eller ændre i den.
Herunder er det et krav, at parterne er enige om beslutningen om at ændre eller ophæve den tidligere stiftet ægtepagt. Ændring i indholdet eller ophævelsen kan kun ske ved tinglysning af en ny ægtepagt, som annullerer den tidligere indgåede ægtepagt om formueforholdet. Begge parters underskrift skal indgå i den nye ægtepagt.
Endvidere, kan det i en ægtepagt aftales, at den skal gælde tidsbegrænset. Man kan derfor eksempelvis oprette en ægtepagt, hvori der bestemmes fuldstændigt særeje, og at særejet skal gælde i 10 år og derefter bortfalde. Man kan også aftale at en byrdefuld form for særeje bliver mindre byrdefuld, herunder eksempelvis at fuldstændigt særeje efter 20 år bliver til skilsmissesæreje.