Ægtefællebidrag

Ægtefællebidrag

Når man skal separeres eller skilles, skal der træffes bestemmelse om en eventuel bidragspligt. Dette er et krav, førend man kan opnå bevilling fra Familieretshuset, idet der kræves, at parterne er enige om bidragspligten.
Parterne kan selv aftale, om den ene ægtefælle skal betale bidrag til den andens underhold efter skilsmissen eller separationen. Såfremt parterne ikke indgår aftale herom, så vil spørgsmålet om bidragspligt blive afgjort af Familieretshuset. Familieretshuset kan i den forbindelse bestemme, at der ikke er bidragspligt, at der er en nærmere fastsat tidsbegrænset bidragspligt eller en tidsubegrænset bidragspligt.

Familieretshuset kan kun give bevilling til separation eller skilsmisse, såfremt der er enighed om bidragspligten. Der er ikke krav om, at parterne er enige om bidragets størrelse, førend der kan gives bevilling, idet dette spørgsmål kan overlades til Familieretshuset. Hvis du og din ægtefælle ikke kan blive enige om pligten til bidraget, kan man således søge om hjælp til afgørelse om ægtefællebidrag i Familieretshuset, som herefter vil hjælpe med at afgøre, om man er berettiget til at modtage bidraget.

Kan ægtefællerne blive enige om såvel pligten som størrelsen af ægtefællebidraget, skaber dette ingen problemer. Man behøver således ikke at involvere Familieretshuset, hvis man kan nå til enighed og selv lave en aftale om ægtefællebidrag.
Hvis man selv har lavet en aftale om ægtefællebidrag, kan denne kun ændres ved retten. Retten kan vælge at ændre bidraget, hvis det vil være urimeligt at opretholde den på grund af forandrede forhold af en vis væsentlighed.

Såfremt ægtefællerne ikke kan nå til enighed om ægtefællebidragets størrelse, kan man søge hjælp hertil hos Familieretshuset, som kan afgøre størrelsen af ægtefællebidraget. Når Familieretshuset skal afgøre bidraget størrelse, har de en række retningslinjer som anvendes til fastlæggelsen. De ser blandt andet på, hvad parternes indkomst er, herunder blandt andet om den er lav eller almindelig, da dette har betydning for beregningen af ægtefællebidraget. Man fastsætter ægtefællebidraget til et beløb i hele tusinde, og normalt vil man vælge at fastsætte ægtefællebidragets størrelse til en femtedel af forskellen på ægtefællernes indtægter. Hvis eksempelvis den ene af ægtefællerne har en månedlig indkomst på 33.000 kroner, mens den anden ægtefælle har en månedlig indkomst på 18.000 kroner, er forskellen på ægtefællernes indkomst 15.000 kroner. Den af ægtefællerne, som er berettiget til at modtage ægtefællebidraget, vil således modtage en femtedel af dette beløb, dvs. et ægtefællebidrag på 3.000 kroner.

Kan ægtefællerne nå til enighed om bidragsperiodens længde, vil der ikke være behov for at involvere Familieretshuset i beslutningen, da ægtefællerne blot kan lave en aftale herom selv. På samme måde som ved fastsættelsen af pligten og størrelsen af bidraget kan Familieretshuset bestemme bidragsperiodens længde, såfremt der ikke kan nås enighed herom. Der kan i forbindelse hermed træffes afgørelse om en nærmere fastsat tidsbegrænset bidragspligt eller en tidsubegrænset bidragspligt. Det er imidlertid sjældent, at der træffes afgørelse om en tidsubegrænset bidragspligt, idet dette er særlig byrdefuldt for den der er pligtig til at betale bidraget.

Perioden for bidragspligt vil sjældent overstige ti år. Hvis en af parterne dør, eller den berettigede gifter sig igen, bortfalder bidragspligten automatisk. Endvidere kan bidragspligten bortfalde, såfremt den, der modtager ægtefællebidrag, bor sammen med en anden og har et økonomisk fællesskab med personen. Dette skyldtes, at det kan være urimeligt, at vedkommende fortsat modtager ægtefællebidrag, når det ikke længere er nødvendigt.

Hvis Familieretshuset afgør, at en af ægtefællerne har ret til at modtage ægtefællebidrag fra den anden ægtefælle, modtager man en bidragsafgørelse, når sagen er færdigbehandlet. Heraf fremgår blandt andet størrelsen, længden og tidspunktet for ægtefællebidraget, og det fungerer derfor som dokumentation for, at man er berettiget til at modtage bidraget. . Hvis man har indgået en aftale med ægtefællen om pligten til ægtefællebidraget, vil det være dette, som skal fungere som dokumentation herfor, hvorfor det kræver en skriftlig aftale. Det er således dette dokument, enten fra Familieretshuset eller aftalen, som skal bruges til dokumentation, når man ansøger om udbetaling af ægtefællebidraget hos Udbetaling Danmark

Hvis den, der er berettiget til at modtage ægtefællebidraget, ikke modtager dette, kan der søges om opkrævning og udbetaling heraf hos Udbetaling Danmark. Når det er opkrævet af den tidligere ægtefælle, får man det herefter tilsendt fra Udbetaling Danmark.

Såfremt der sker ændringer i nogle forhold, der har betydning for pligten til at modtage ægtefællebidrag, har men en oplysningspligt over for Udbetaling Danmark. Det betyder, at man har en pligt til at oplyse straks, hvis der ændringer, som har betydning for ægtefællebidraget. Eksempler på sådanne betydningsfulde ændringer kan være hvis man bliver gift på ny, flytter til udlandet eller hvis man aftaler, at der skal ske nedsættelse, forhøjelse eller bortfald af ægtefællebidraget. Konsekvensen af ikke at opfylde sin oplysningspligt og give besked om betydningsfulde ændringer er, at man kan risikere at blive mødt med et krav om tilbagebetaling.

FASTE PRISER

Hos Nikolajsen Advokatfirma tilbyder vi advokatbistand i høj kvalitet til en fair pris.

Prisen aftaler vi på forhånd, så du undgår ubehagelige overraskelser.

HAR DU BRUG FOR ADVOKATBISTAND?

Nikolajsen Advokatfirma kan hjælpe dig med din sag.

RING TIL OS PÅ TELEFON

70 70 71 12​