Hos Nikolajsen Advokatfirma er vi specialister i dødsbobehandling, åbningsstatus af dødsbo, boopgørelse og andre regler, der er aktuelle for dig, hvis du er efterladt efter et dødsfald. Kontakt os og få en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.

I dødsboer, der skal skiftes i Danmark, skal der betales arveafgift til staten. Arveafgiften kaldes også boafgift, og størrelsen af boafgiften afhænger af, hvem der skal arve. Groft sagt gælder følgende huskeregler om boafgift og arveafgift:

• Arv og forsikringer der tilfalder afdødes ægtefælle eller registrerede samlever er undtaget boafgift
• Desuden gælder der et grundbeløb, som i 2021 er på 308.800 kroner per bo, hvor der ikke beregnes arveafgift. Boafgift bliver altså først relevant, når arven overstiger grundbeløbet.
• Overstiger arven grundbeløbet, skal den nærmeste familie betale en boafgift på 15% af det beløb, der overstiger grundbeløbet. Den nærmeste familie er børn, børnebørn, børns ægtefælle, personer der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste to år før dødsfaldet, afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, plejebørn, forældre og samlever
• Fjernere arvinger skal derudover betale en tillægsboafgift på 25%.

Har afdøde eksempelvis en formue på to millioner kroner og efterlader sig en ægtefælle og to børn, så skal ægtefællen ikke betale afgift af ægtefællens halvdel. Det efterlader en resterende arv på en million kroner, der skal fratrækkes bundfradraget, som er 308.800 kroner i 2021. Det efterlader 691.200 kroner. Arveafgiften er derfor 15% af 691.200 kroner – hvilket er 103.680 kroner, der tilfalder staten. Efter boafgiften er betalt, så er den resterende arv på 896.320 kroner (1.000.000-103.680=896.320). Børnene deler arven lige og arver derfor 448.160 kroner.
Hvis arvingerne ikke var en del af den nærmeste familie, så ville de skulle betale tillægsboafgiften på 25%, der skal betales af hele den del af arven, der tilfalder dem. De ville derfor skulle betale 25% af de 896.320 kroner, hvilket giver en tillægsboafgift på 217.330 kroner, som skal betales til staten. Det efterlader en samlet arv på 651.990 kroner, der deles mellem arvingerne. Hver arving arver derved 325.995 kroner.

Afdødes ægtefælle eller registrerede samlever er ifølge Arveloven fritaget fra at betale arveafgift af arv og forsikringer. Desuden skal man ikke betale arveafgift af den del af arven, som går til:

• Offentlige institutioner
• Den danske folkekirke
• Valgmenigheder
• Religiøse samfund
• Foreninger, selskaber eller stiftelser med velgørende formål.

Hvis du vælger at tilgodese en velgørende forening, så skal du ikke betale boafgift. I en række tilfælde kan det også betale sig for dine andre arvinger at tilgodese velgørende organisationer i dit testamente. Det er muligt at skrive i sit testamente, at man vil tilgodese en velgørende organisation, hvis den pågældende organisation vil betale boafgiften for de resterende arvinger.
På den måde vil dine arvinger slippe for at skulle betale boafgift og derved få en større del af arven efter dig. Denne metode kaldes 30% reglen, da man kan vælge at tilgodese den velgørende organisation med 30% af arven, hvis de vil betale for boafgiften for de øvrige arvinger. Det vil særligt være hensigtsmæssigt, hvis dine arvinger ikke er nære slægtninge og i så fald skulle betale både den normale boafgift på 15% og tillægsarveafgiften på 25%. En anden måde du kan undgå boafgift er ved, at du holder arven under grundbeløbet som i 2021 var 308.800 kroner.
Du kan holde arven under grundbeløbet ved at bruge formuen mens du er i live eller ved at forære arven væk via gaver for mindre beløb ad gangen, som er under grænsen for afgiftsfrie gaver.